24. oktober 2017
- Der er 373 personer, vi har talt med, og af dem siger 94 procent nej tak. Så vi kommer med 350 indsigelser imod lokalplanforslaget, sagde Henrik Fabricius, da han og Bettina Bograd mødtes med borgmester Pernille Beckmann (V) fredag eftermiddag. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

- Der er 373 personer, vi har talt med, og af dem siger 94 procent nej tak. Så vi kommer med 350 indsigelser imod lokalplanforslaget, sagde Henrik Fabricius, da han og Bettina Bograd mødtes med borgmester Pernille Beckmann (V) fredag eftermiddag. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 350 underskrifter blev overrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

350 underskrifter blev overrakt
Greve - 13. marts 2017 kl. 16:52
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag eftermiddag var Greve-borgerne Henrik Fabricius og Bettina Bograd mødt op på rådhuset for at overrække borgmester Pernille Beckmann (V) 350 underskrifter. Underskrifterne kom fra borgere, der gør indsigelse mod at dispensere fra den normalt tilladte byggehøjde på en bestemt grund ved strandvejen. Her lægger et nyt lokalplanforslag, som er i høring frem til den 28. april, nemlig op til at tillade byggeri i op til 14 meters højde, hvorimod den tilladte byggehøjde på de fleste andre steder ved strandvejen er op til 10,5 meter.

- Der er 373 personer, vi har talt med, og af dem siger 94 procent nej tak. Så vi kommer med 350 indsigelser imod lokalplanforslaget, sagde Henrik Fabricius, der selv bor på Chr. Andersens Vej.

I papirerne, som blev overrakt sammen med de 350 underskrifter, fremgår det, at borgerne har skrevet under på en formulering, som lyder:

"NEJ til ændring af normal tilladt byggehøjde.

Jeg/vi anfægter ikke foreslået byggeri på hjørnet af Greve Strandvej/Jerismosevej, men siger NEJ til at dispensere fra normal byggehøjde i området og er kraftig modstander af en planlagt byggehøjde på op til 15 meter."

Henrik Fabricius forklarede, at man havde spurgt på et tidspunkt, hvor lokalplanforslaget lagde op til at tillade byggeri i op til 15 meters højde. Det blev efterfølgende ændret til 14 meter i den endelige version af forslaget.

- Men der er sådan set ikke nogen forandring fra 14 til 15 meter, fordi det er jo det samme, da diskussionen har gået på 10,5 meter hele tiden. Og det er det, folk vil have, sagde han.

Bettina Bograd, der bor på Jerismosevej, fortalte, at man var gået systematisk frem med underskriftindsamlingen, som var foretaget blandt borgere i nærområdet. I papirerne til borgmesteren fremgår det, at 365 borgere ud af de 373, som blev spurgt, bor maks. 300 meter fra det påtænkte projekt.

- Vi er simpelthen gået op og ned ad vejene, forklarede hun.

Så helst kompromis

Forslaget om at tillade byggeri i op til 14 meter er kommet, efter kommunen har fået en ansøgning om tilladelse til at etablere en bygning med erhverv og etageboliger i fire etager på grunden, hvor der i dag er parkeringsplads. Virksomhederne bag projektforslaget, Jacobsen Bolig og DanaForm arkitektfirma, har meldt ud, at byggeriet kan etableres med en højde på cirka 13,5 meter, men at det ikke kan bygges inden for grænsen på de 10,5 meter, da der skal være fire etager på byggeriet, for at der er økonomi i projektet for dem.

På fredagens møde mellem de to borgere og borgmesteren var mange forskellige aspekter af forslaget oppe til debat. Det gjaldt både selve udformningen af projektet og økonomien bag.

- For os er det jo vigtigt dels at overbringe dem her (underskrifterne, red.), men det er også vigtigt at sige, at vi selvfølgelig har en forventning til byrådet om, at I behandler skatteborgernes penge bedst muligt. Det vil sige, at den grund sælges til markedspris, sagde Henrik Fabricius og fortsatte:

- Det andet, vi har en forventning om, er, at I afsøger de projektmuligheder, der er. Også inden for lokalplanens rammer, så man ikke behøver at få den her konflikt. Og som det tredje så beder vi dig venligst være opmærksom på, at der er ganske mange mennesker, der er utilfredse med det her.

Borgmester Pernille Beckmann udtrykte forståelse over for borgernes synspunkter og forsikrede dem om, at de blev taget med i det videre arbejde. Samtidig forklarede hun, at kommunen endnu ikke har forholdt sig til økonomien i projektet.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi altid får vurderet tingene, fordi vi altid skal have en minimumspris at gå ud fra. Og det gør vi selvfølgelig også her, sagde borgmesteren, som understregede, at spørgsmål som de økonomiske først ville komme senere i processen.

- Nu handler det om højde, og når højden er på plads, så kigger vi på det andet, sagde hun.

Pernille Beckmann forklarede også, at hun helst så et kompromis mellem borgernes ønsker og det forslag, som er fremlagt. Især i betragtning af, at alternativet til det foreslåede byggeri, ifølge bygherren, er en bygning på to etager plus en tilbagetrukket tagetage på den grund, hvor Nykredit ligger i dag, cirka fem meter fra skellet.

Derfor ville hun tage kontakt til bygherren for at høre, om det er muligt at finde et godt kompromis.

- Jeg forestiller mig også, at jeg vil tale med dem og sige: Er der andre muligheder? Fordi det er altid bedst, når man laver løsninger, som flest synes er pæne. Og området dernede fortjener en god løsning, sagde hun.

  • 350 af de i alt 373 borgere, som er blevet spurgt, har gjort indsigelse med underskrift.
  • 8 af de adspurgte borgere er for projektet.
  • 15 af de adspurgte borgere har ikke taget stilling p.t.
  • Af de adspurgte borgere bor 365 maks. 300 meter fra det påtænkte projekt.
  • Kilde:Underskriftindsamlingen

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk