18. oktober 2017
Med på ferien var også en gruppe frivillige, der hjalp til og legede med de mange børn. Foto: Sarah Ehrenreich
gallery icon

Se billedserie

Med på ferien var også en gruppe frivillige, der hjalp til og legede med de mange børn. Foto: Sarah Ehrenreich
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15 Greve-familier på ferie sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15 Greve-familier på ferie sammen
Greve - 07. august 2017 kl. 15:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjove, fælles oplevelser giver overskud og glæde i familien. Derfor har Dansk Folkehjælp og Greve Nord Projektet inviteret 15 familier på sommerferie.

Uanset hvordan ens økonomi ser ud, har man behov for at have nogle gode oplevelser sammen i familien. Det styrker sammenholdet og giver mere overskud i hverdagen til også at tackle de udfordringer, der er eller kommer senere.

I Greve Nord bor en række enlige forsørgere, der lever af offentlige ydelser og derfor er spændt så hårdt for økonomisk, at de ikke selv har råd til at tage på ferie med deres børn. Selvom de meget gerne ville give deres børn de oplevelser og muligheder.

Derfor har Greve Nord Projektet og Dansk Folkehjælp startet et samarbejde, der betyder, at 50 børn og voksne er taget på ferie i uge 31 stort set omkostningsfrit for forældrene.

Turen går til Vigsø Feriecenter i Hanstholm i Nordjylland, hvor familierne har en dejlig ferie sammen med tre af Greve Nord Projektets medarbejdere.

- Vi synes, at det er vigtigt, at alle børn kan få nogle gode ferieoplevelser, uanset hvordan familiens økonomiske situation ser ud. Derfor vil vi gerne støtte projekter, hvor familierne kan hygge sig både selv og i fællesskab med de andre familier og få ladt batterierne op, siger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, der har finansieret langt størstedelen af ferien via deres feriehjælpspulje.

Smiler hele tiden
For 37-årige Yvette Niyonkuru fra Askerød betyder ferien rigtig meget. Hun er afsted med sin otteårige søn, og de har i høj grad nydt at komme væk fra hverdagen.

- Det er helt fantastisk at være afsted. Her er meget smukt og roligt, og jeg kan mærke, at vi begge fik det bedre og faldt mere til ro, ligeså snart vi kom. Det er dejligt, at der er så mange muligheder for at lave alt muligt, og at vi samtidig kan få slappet af og hygget os, siger hun og uddyber:

- Min søn går i en specialklasse til dagligt, og han bliver drillet og er ked af det. Men børnene her på ferien driller ham ikke. Det er vidunderligt at se, hvordan de bare leger sammen uden at drille. Så jeg håber da, at det betyder, at de også kan lege sammen, når de kommer hjem, så han kan få nye venner, fortsætter hun.

Familierne bor i hvert deres hus, men udflugter, aktiviteter og de fleste måltider bliver nydt i fællesskab, så både børn og voksne kan hygge sig med hinanden. Et af formålene med ferien er nemlig også at skabe netværk mellem beboerne, som de også kan have gavn af hjemme i Greve Nord.

- Det er så dejligt at opleve, hvor meget både børn og forældre har fået ud af turen her. Alle har simpelthen hygget sig, smilet og grinet, det har været så dejligt at se. De har virkelig nydt at være væk fra hverdagens bekymringer, forklarer koordinator i Greve Nord Projektet, Dorthe Korshøj.

- Det er en helt fantastisk mulighed, som vi har været meget glade for at kunne tilbyde forældrene takket være Dansk Folkehjælps feriepulje. Vi havde i projektet ikke alene kunnet tilbyde sådan en tur, så vi er meget glade for samarbejdet, fortsætter hun.

Feriens deltagere er både familier, som personalet i Greve Nord Projektet allerede har kontakt med, men også den kommunale sundhedspleje har været en stor hjælp ift. at finde familier, der vil have gavn af ferien og det medfølgende forløb.

Sammen med de mange aktivitetsmuligheder og ture for familierne, er der også faglige input til forældrene. Udover at give familierne en god ferie og skabe relationer mellem beboerne er det nemlig også feriens formål at styrke familiernes trivsel og støtte forældrene ved at tale om for eksempel børnenes udvikling, opdragelse, kontakten mellem børn og forældre osv., som kan komme alle familiens medlemmer til gavn.

Nogle af deltagerne er flygtninge, og de skal derfor deltage på et par timers kursus hver dag ved Greve Nord Projektets personale som et krav fra Jobcenteret. Turen er del af et miniforløb for familierne, hvor der også indgår blandt andet madpakkeværksted og flere fælles oplysningsarrangementer.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk