25. september 2017
Foran Røde Kors-butikken i Bymidten vil der på lørdag være opstillet en catwalk, hvor modeller går opvisning i noget af butikkens tøj.
Foran Røde Kors-butikken i Bymidten vil der på lørdag være opstillet en catwalk, hvor modeller går opvisning i noget af butikkens tøj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor modeopvisning foran Røde Kors

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor modeopvisning foran Røde Kors
Furesø - 18. maj 2017 kl. 04:38
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Genbrug er guld værd«, lyder sloganet i år for Røde Kors' »Smid Tøjet«-kampagne, hvor der samles massevis af brugt tøj ind. I anledning af kampagnen har den lokale Røde Kors-afdeling i Bymidten i Værløse lagt sig i selen for at gøre noget særligt.

- Røde Kors i Furesø er selvfølgelig med igen i den landsdækkende kampagne. Og i år prøver vi at tiltrække yderligere opmærksomhed ved at arrangere to modeopvisninger foran genbrugsbutikken, siger Inger Hansen, leder af genbrugsbutikken på Bymidten i Værløse.

Otte frivillige »modeller« vil vise en lang række tøj frem på en catwalk foran butikken på lørdag den 20. maj klokken 11.00-13.00. Der vises både dame-, herre og børnetøj.

Under »Smid Tøjet«-kampagnen deltager givere af brugt tøj i en lodtrækning om gavekort til Bestseller.com. Der er også en konkurrence om 10 gavekort af 250 kroner til indkøb i butikken. Vinderne trækkes i pausen i opvisningen.

- Vi er meget taknemmelige for de mange donationer, der afleveres hver dag i Genbrugsbutikken og for alt det gode tøj, der lægges i vores containere rundt omkring i kommunen, siger Inger Hansen.

Furesøs borgere har i stor stil taget genbrugstanken til sig. Brugt tøj, bøger, møbler, elektronik, nips og legetøj strømmer til Røde Kors genbrugsbutikken i Bymidten. Her bliver tingene købt af andre borgere til fornuftige priser. Pengene går til Røde Kors hjælpearbejde - både lokalt og ude i verden.

- Hver uge kommer hundredvis af borgere i butikken og ser, om der er noget, de kan bruge eller bare har lyst til. Omsætningen giver Røde Kors mulighed for at bruge flere penge på en bred vifte af gode formål, siger Tine Sahlgren, formand for Røde Kors i Furesø.

Sidste år gav alene salget af brugt tøj en indtægt på over 800.000 kroner - penge som gør godt på mange fronter. Den samlede omsætning i den lokale genbrugsbutik nåede næsten to millioner kroner i 2016.

Genbrugsbutikken, der ligger i hjertet af Bymidten, bemandes på skift af 60 frivillige fra Røde Kors i Furesø. De gennemgår og ordner de mange ting, der kommer ind, og lægger dem frem i butikken.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk