21. september 2017
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) har uddelt diplomer og pengepræmier på Hareskov Skole. Foto: Stine Rahbek Pedersen
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) har uddelt diplomer og pengepræmier på Hareskov Skole. Foto: Stine Rahbek Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spareglade elever gør en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spareglade elever gør en forskel
Opdateret 21. december 2016 kl. 10:28
Furesø - 21. december 2016 kl. 06:23
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nylig fejrede Furesø Kommune klimaindsatsen på Hareskov Skole. Borgmester Ole Bondo Christensen (S) overrakte diplomer i indskolingsklasserne, specialklasserne, mellemtrin og udskolingen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Elevrådet har været fortalere for projektet »Mit Klimaansvar Mit Klasselokale« efter opfordring fra Skolens miljø- og klimaambassadører Claus Ibsen, der er souschef og afdelingsleder for mellemtrinnet og Ove Kristensen, der er teknisk serviceleder.

Alle klasser har taget ansvar for klimaet ved at slukke for vand og strøm udenfor skoletid igennem de seneste otte uger, dermed bidrager Hareskov Skole til, at Furesø Kommune bliver endnu mere klimavenlig.

Eleverne har sørget for, at der ikke er blevet brugt overflødigt lys, elektronik, varme og vand, og deres indsats er blevet kontrolleret, hver dag af skolens tekniske serviceleder Ove Kristensen.

Tre klasser på Hareskov Skole fik en bonus på 500 kroner for at have klaret alle otte uger uden fejl. Det er Store S i Hus 1, Hus 2, samt 4.b.

Elevernes indsats og servicelederens fokus på at reducere vandspild har gjort en stor forskel og sparet 159 kubikmeter vand på otte uger i oktober og november, det svarer til 159 tusinde mælkekartoner. Ove Kristensen fortæller, at han ikke har fundet en eneste løbende vandhane i de otte uger, og det giver en tydelig og målbar forskel.

I 2016 har Hareskov Skole sparet 10.000 KWh sammenlignet med 2015. Særligt i oktober og november har skolen reduceret strømforbruget og sparet 3000 KWh mindre strøm i denne bygning i oktober og november måned end i oktober og november 2015.

Det svarer til en CO2 reduktion på cirka 900 kilo. Ved at slukke for det lys og andre elektriske ting eleverne ikke havde brug for udenfor skoletiden, har Hareskov Skole sparet lige så meget strøm som en hel familie bruger på et helt år.

Sofie og Max er elevrådsrepræsentanter, og de har sammen ligesom resten af elevrådet fået til opgave at introducere deres klassekammerater fra 1. til 9. klasse til klimarigtig adfærd.

Alle elevrådsrepræsentanter har fået et oplæg om klimaindsatsen i Furesø Kommune og konkrete fakta i forhold til CO2 udledning, strøm- vand- og varmeforbrug på Hareskov Skole.

- Sofie og Max har klaret den opgave rigtig flot, for de er en af tre klasser, der i otte uger har husket at slukke lys, lukke for vandet og lukke vinduerne, siger Stine Rahbek Pedersen, ambassadør koordinator i Furesø Kommune.

- I vores klasse har vi fortalt om de ting, vi skal huske at slukke, før vi går fra klassen, og så besluttede vi, at det ikke kun skulle være duksene, der skal ordne klassen. I 4.b skulle det være en fælles opgave, så vi har alle sammen været med til at hjælpe dem der dukse med gå hen og se om vandhanen er lukket, lyset er slukket og vinduerne lukket helt. Jeg synes, det har været en rigtig sjov måde at passe på klimaet, fordi vi har samarbejdet om det alle dagene, tilføjer Sofie Kierstein, 10 år fra 4.b.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk