24. juni 2017
$ID/[No paragraph style]:Marianne Bolvig, tidligere kommunikationschef i Furesø Kommune, har nu 170 ansatte i Slagelse Kommune på skolebænken.
$ID/[No paragraph style]:Marianne Bolvig, tidligere kommunikationschef i Furesø Kommune, har nu 170 ansatte i Slagelse Kommune på skolebænken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kamp mod kancellisproget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kamp mod kancellisproget
Furesø - 22. januar 2013 kl. 08:00
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum/Slagelse: For tiden underviser Furesø Kommunes tidligere kommunikationschef Marianne Bolvig 170 medarbejdere i Slagelse Kommune i at skrive klart sprog.

- Det er de meget omdiskuterede politiske dagsordener jeg har under lup her. Vi har jo tidligere arbejdet med dette i Furesø Kommune. Projektet er ret omfattende og har allerede haft en målbar effekt på dagsordenerne, forklarer Marianne Bolvig til Frederiksborg Amts Avis.

Politikerne i byrådet i Slagelse ønsker nemlig, at de politiske dagsordener skal være lettere at læse. Borgere, der interesserer sig for politik, får også gavn af forbedringen.

- De politiske dagsordener er rygraden i det lokale demokrati. Så de skal ikke kun være fagligt korrekte, de skal også formidles, så byrådspolitikerne kan forstå dem. Det er egentligt et meget rimeligt krav, siger kommunaldirektør Søren Lund Hansen, Slagelse Kommune.

Uddannelsesforløbet, som strækker sig over fire måneder, skal løfte kvaliteten i de politiske dagsordener, så de bliver klarere og mere læsevenlige. Men hensigten er også at gøre arbejdet med dagsordenerne mere ensartet og effektiv. På den måde kan man spare tid - både i administrationen og blandt politikerne.

- Vi har en tendens til at bruge mange svære ord og fagudtryk - og så skriver vi ofte for meget. Vi skal skære de overflødige detaljer fra, men samtidig skal vi gøre os mere umage med at beskrive alternative løsninger, så politikerne har et solidt grundlag at beslutte ud fra. Men det handler også om noget så simpelt som ensartethed, så der for eksempel bliver en større genkendelighed i dagsordenerne på tværs af de faglige udvalg, forklarer projektleder Margit Wendelboe Petersen.

På rådhuset ved man godt, at ændringerne ikke slår igennem fra den ene dag til den anden.

- Embedsmænd har skrevet kancellisprog i 300 år, og selv om der er sket meget med skriftsproget, især de seneste to årtier, er der stadig lang vej igen. Det er en kulturændring, der skal til, og den har vi nu taget hul på. Man vil sikkert kunne finde kringlede formuleringer også i fremtiden. Men nu gør vi en indsats, og vi kommer til at holde fokus på dette et godt stykke tid fremover, siger Søren Lund Hansen.

Marianne Bolvig oplyser, at der ved hjælp af skrivecaféer, efterkritik og en ny skrivevejledning, som løbende bliver udvidet, skal skabes en kulturændring.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk