22. juli 2017
Gitte Melchiorsen har kastet sig over en ny udfordring som Erhvervs- og Turistchef på barndomsøen Læsø.
Gitte Melchiorsen har kastet sig over en ny udfordring som Erhvervs- og Turistchef på barndomsøen Læsø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gitte tog hjem til Ønskeøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gitte tog hjem til Ønskeøen
Furesø - 17. juli 2017 kl. 16:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 25 år i mediebranchen lavede Gitte Melchiorsen en kovending i sit liv. På få uger valgte hun at droppe mediebranchen og vende tilbage til barndommens sommerferieø. Kærligheden til Læsø er så stor, at hun blot kalder den for Ønskeøen.

Den 15. marts flyttede Gitte til Læsø for at tiltræde i en nyoprettet stilling som Erhvervs- og Turismechef i landets mindste kommune.

- Alle mine sommer- og juleferier gik hjemme til mine bedsteforældre på Læsø, så da stillingen blev slået op, var der mange, som sendte opslaget til mig. Efter noget tid tog jeg en snak med en af mine gamle venner på øen. Han opfordrede mig kraftigt til at søge stillingen. Det gjorde jeg så, og kom til samtale med et ansættelsesudvalg, hvor jeg ikke kendte en eneste person. Jeg troede ellers, at jeg kendte alle på øen, men de første tre uger mødte jeg så mange nye mennesker, som havde store forventninger til stillingen, at det var svært at håndtere, fortæller Gitte Melchiorsen, som blev valgt blandt 40 ansøgere.

Kort efter blev huset i Farum sat til salg. For selvom Gittes drenge på 20 og 23 år fortsat bor i huset, bakker de totalt op.

- De bakkede meget op og bad mig gøre, hvad der gør mig glad, siger Gitte Melchiorsen med stolthed i stemmen.

Det er et langt liv i mediebranchen og på den lokale scene, som hun har lagt bag sig. Allerede som 14-årig kom Gitte ind i bestyrelsen for Farum Håndbold Forening, hvor hun senere blev formand og var med i projektet med Ajax-Farum Håndbold. Borgmester Peter Brixtofte opfordrede hende til at stille op til Byrådet. Det blev til to perioder. Først som Venstre-medlem og siden for de konservative frem til 2010.

- Jeg havde faktisk lagt mig an på en tilværelse i Farum og ville gå efter en plads i Byrådet til efteråret. Men så dukkede den her mulighed op, og det har gjort mig så glad, fortæller Gitte Melchiorsen, som de sidste ti år har været chef for mediehuset Allers eventafdeling.

Vel ankommet til sommerhuset i Østerby på Læsø gik Gitte Melchiorsen straks i gang med at sætte sommerens turismefremstød i søen, men på længere sigt handler stillingen om meget mere. Reelt er det en mulighed for at præge udviklingen for hele øen.

- Læsø har lagt Erhvervs- og turismeforeningerne sammen og har fået midler fra Landdistriktpuljen til at oprette en toårig projektstilling. Jeg skal så skabe min egen stilling i den periode, forklarer Gitte Melchiorsen og fortsætter:

- Det tænder mig at skabe noget. Jeg skal udvikle en struktur for turisme og erhvervsudviklingen. Vi hænger på kogepladen. Der er nogle dystre befolkningsprognoser for Læsø. Udover markedsføring kommer det også til at handle om at lave en erhvervsstrategi, som kommer til at handle om at tiltrække iværksættere.

Gitte Melchiorsen skal især finde ud af, hvordan Læsø får spredt turismen ud på en længere periode end de fire ugers højsæson, hvor de 1800 fastboere får besøg af 10.000 turister.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi får det jævnet ud på en længere periode end de fire uger, hvor presset er så stort, at vi mangler arbejdskraft til at håndtere efterspørgslen. I virkeligheden er der så meget at tage fat på, at det vigtigste for mig er, at få prioriteret, hvor jeg skal tage fat først.

mikkel

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk