25. maj 2016
Direktør Nighat Kamal og bestyrelsesformand Søren Holm Pedersen fra Farum Fjernvarme undrer sig over Dong og Vestforbrænding.
Direktør Nighat Kamal og bestyrelsesformand Søren Holm Pedersen fra Farum Fjernvarme undrer sig over Dong og Vestforbrænding.
Foto: Farum Fjernvarme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjernvarme-sejr giver billigere varme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjernvarme-sejr giver billigere varme
Opdateret 02. marts 2015 kl. 10:56
Furesø - 28. februar 2015 kl. 05:58
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De hårdt plagede borgere i Farum kan nu se frem til en klækkelig besparelse på deres varmeregning. Det sker efter, at Farum Fjernvarme nu har vundet sag i Energitilsynet over Vestforbrænding, Vattenfall og Dong.

En afgørelse i Energitilsynet slår nemlig fast, efter fire års sagsbehandling, at de tre parter skal respektere Farum Fjernvarmes (FF's) forkøbsret til forsyningsledningen mellem Farum Fjernvarme og Hillerød Kraftvarmeværk og ikke mindst fastsætte en rimelig pris på ledningen. I følge Energitilsynet var en rimelig pris i 2006 90 milioner kroner, og det er den pris, som Farum nu skal betale, fratrukket det, man allerede løbende har betalt. Det skriver Farum Fjernvarme i en pressemeddelelse til Frederiksborg Amts.

Ifølge en refusionsopgørelse, der netop er kommet fra FF's revisor, BDO, skal FF kunne benytte sin forkøbsret og købe ledningen for 5,2 millioner kroner. Prisen er man nået frem til ved at trække de 79,1 millioner kroner, som Farum og Værløse siden 2006 har betalt i afdrag på ledningen fra de 90 millioner kroner, som Energitilsynet mener, den var værd, da Dong solgte til svenske Vattenfall 2006 plus yderligere afskrivninger i 2013 og 2014 på 5,7 millioner kroner. Farum Fjernvarme har nu sendt et købstilbud til Dong og afventer, at de handler på sagen.

Forkøbsretten blev udløst, da det statsejede Dong solgte ledningen til det svenske Vattenfall i 2006. Men selv om Farum Fjernvarme allerede dengang udtrykte ønske om at gøre brug af sin forkøbsret, fik man ikke lov. Dong bad Vattenfall håndtere spørgsmålet om forkøbsret, men trods gentagne indsigelser og klager fra FF, er der intet sket. Dermed omgår Dong den forkøbsret, som loven sikrer, skriver FF i sin pressemeddelelse.

Da Vattenfall så ydermere solgte ledningen videre til Vestforbrænding i 2010 til en pris af 54,5 millioner kroner, blev det for meget for FF og en sag blev startet i Energitilsynet.

arrow Læs også: Godt nyt: Varmepenge sendes tilbage

- Vi undrer os i Farum Fjernvarme over, at en offentlig virksomhed som Vestforbrænding, der blandt andet har Furesø Kommune som ejer, kan købe ledningen til en pris, som FF nu med afgørelsen i Energitilsynet har fået bekræftet er en overpris, siger formand i Farum Fjernvarme Søren Holm Pedersen.

Der har tidligere været en del kritik af FF på grund af betragtelige prisstigninger på varmen i Farum.

I 2012 steg varmen således med hele 26 procent, og Farum måtte starte en varmeprissag i Energitilsynet mod Hillerød Forsyning, som leverer varmen. Det stærke pres på Hillerød Forsyning, har båret frugt og FF kunne i 2013 og 2014 sende henholdsvis 14 og 19 millioner kroner tilbage borgerne som følge af ændring i priserne fra Hillerød Kraftvarme. Prisstigningen blev rullet tilbage med hele 23 procentpoint i løbet af 2013 og 2014, så den i 2014 er nede på et niveau tre procent over niveauet i 2011.

FF har nemlig hele tiden haft det lange perspektiv for øje og har arbejdet på en løsning, der kan sikre borgerne i Farum en varig prisnedsættelse på varmeregningen. Købet af forsyningsledningen vil give varmekunder med et almindeligt parcelhus og et forbrug på 18 MWh om året en besparelse på 750-1000 kroner om året i hele ledningens levetid.

Oven i det skal man lægge, at FF også kører en varmeprissag mod Hillerød Forsyning, hvor priserne gennemgås helt tilbage til 2000. Sagen afventer en afgørelse, men i både 2013 og 2014 har varmekunder i Farum modtaget penge retur og det forventer direktør Nighat Kamal vil gentage sig, når en verserende sag i Energitilsynet om netop prisen på varme fra Hillerød Kraftvarmeværk når en afgørelse.

- Jeg undrer mig over, at offentlige selskaber som Dong og Vestforbrænding kan tilsidesætte lovgivningen og ikke respektere FF's forkøbsret til ledningen. Det spørgsmål har vi diskuteret siden 2009 og jeg ser frem til en afslutning på sagen, siger Nighat Kamal.

arrow 10 millioner varmekroner sendes retur
16. juli 2013 kl. 13:02 Opdateret: kl. 21:44
arrow Fjernvarmesag på vej til Ombudsmanden
11. maj 2013 kl. 06:00 Opdateret: kl. 06:15
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk