22. september 2017
Det er planen, at Zididada skal optræde Furesø Festival 2017.
Det er planen, at Zididada skal optræde Furesø Festival 2017.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest for hele kommunen - og lidt til...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest for hele kommunen - og lidt til...
Furesø - 17. juli 2017 kl. 16:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

furesø: Furesø Festival 2017 på Furesøbad kaldes på forhånd et nyt initiativ til gavn for hele kommunen - og lidt til.

Festivalen indgår i markeringen af Furesø Kommunes 10 års jubilæum og skal afvikles i dagene den 31. august til den 2. september.

Arrangørerne er foreningen Furesø Live, og det er intentionen at skabe en fest for Furesøs borgere i alle aldre, at aktivere de lokale foreninger og anvende et eventuelt overskud til velgørenhed.

Foreningen arbejder sammen med Furesø Musikskole, Kulturhuset Galaksen, Ungdomsskolen og Ungekulturhuset.

Festivalens program er ikke endeligt på plads, men på det seneste byrådsmøde blev det godkendt, at Furesø Kommune stiller en underskudsgaranti på 75.000 kroner, og at spilletiden udvides til klokken 01.

Byrådsmedlemmer fik udleveret et bilag, der løfter lidt af sløret for, hvad festivalen kommer til at indeholde. Der vil blandt andet blive en børnefestival med børnevært, en kendt kunstner og noget lærerig musik, ligesom en kendt trommeslager og en ung rapper dukker op.

For de lidt ældre bliver der hyggefestival med big band og kendis musik med festlige toner.

Strandfesten for de unge foregår den 1. september fra klokken 14 til 01. Her bliver præsenteret både et up-coming band, et lokalt band, en kendt rapper, et kopiband og et ungt dansk populært band.

Dagen efter er der sensommerfestival for hele familien. Det betyder blandt andet festlig børneunderholdning, vild børnerock, cirkus og lokale og populære bands.

Af et notat fremgår det, at man forventer årets største sensommerfest for 3000 børn, 3000 unge og 3000 voksne over de tre festdage, der efter planen skal afsluttes med en koncert med Zididada.

Selv om ikke alle de optrædendes navne er offentliggjort, så forventer kommunens forvaltning, at programmet vil være attraktivt for både børn, unge og voksne.

Da parkeringsforholdene på Furesøbad kan være vanskelige, er der stillet krav om, at Furesø Live skal sørge for parkeringsvagter og sikre, at redningsveje friholdes under arrangementet. Furesø Festival skal desuden stille med samaritter og indhente diverse tilladelser.

Furesø Festival 2017's samlede budget er på 1.175.000 kroner.

jpr

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk