27. juli 2017
En 41-åeig mand fra Frederikssund blev onsdag overfaldet - ikke bare én, men to gange. Han var dog ikke så let at slå ud. Foto: Lars Ramlow
En 41-åeig mand fra Frederikssund blev onsdag overfaldet - ikke bare én, men to gange. Han var dog ikke så let at slå ud. Foto: Lars Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsoffer hamret ned: Rejste sig og slog igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsoffer hamret ned: Rejste sig og slog igen
Frederikssund - 20. april 2017 kl. 10:32
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skulle i bogstaveligste forstand meget til at slå en 41-årig mand fra Frederikssund ud, da han onsdag eftermiddag blev overfaldet.

Ikke bare én, men to gange blev han overfaldet, mens han befandt sig på Roskildevej i Frederikssund, oplyser efterforskningskoordinator Henrik Laugesen fra Nordsjællands til Frederiksborg Amts Avis.

Klokken 15.27 var manden i færd med at krydse Roskildevej.

- Han ser en BMW køre i høj fart mod ham. Pludselig standser bilen, og føreren stiger ud og overfuser den 41-årig. Efterfølgende henter føreren en hammer i sin bil, som han slår offeret i hovedet med to-tre gange, siger Henrik Laugesen.

Herefter opstod der tumult mellem de to mænd.

- Offeret får vristet hammeren fra føreren, som han slår ud efter. Han falder, men bliver ikke ramt. Han løber mod sin bil, som den 41-årige smadrer bagruden på. Igen opstår der håndgemæng mellem mændene, og den 41-årige når blandt andet at smadre endnu en rude på bilen, forklarer Henrik Laugesen, som oplyser, at slagsmålet først endte, da overfaldsmanden hentede et nyt våben i sin bil.

- Han tager en peberspray, som han sprøjter den 41-årige i ansigtet med. Føreren af bilen kører herefter fra stedet, siger efterforskningskordinatoren.

Offeret satte sig derpå i vejkanten for at sunde sig.

- Pludselig kommer en anden mand gående bag den 41-årige. Han knæler ned bag ham og tildeler ham to-tre slag i hovedet, med det, som et vidne beskriver som et knojern. Den 41-årige kommer dog på benene, og han har stadig hammeren fra det første overfald, så han jagter den anden gerningsmand, som flygter mod Sillebroen, dog uden at fange ham, siger Henrik Laugesen.

Vidner på stedet kunne efterfølgende give politiet et signalement, der gjorde dem i stand til at finde frem til den første gerningsmand.

- Der er tale om en 26-årig mand fra Frederikssund, som bliver anholdt klokken 16.59, hvor han bliver sigtet efter straffelovens paragraf 245, som handler om vold af særlig farlig karakter, siger Henrik Laugesen, som ikke kan forklare, hvem den anden gerningsmand var.

- Vi ved simpelthen ikke, hvem manden, der slår med knojern er, og hvorfor han blandede sig. Flere vidner har set ham, og hverken vidner eller offer mener, at han befandt sig i bilen, så hvordan han er indblandet, ved vi ikke, siger Henrik Laugesen.

Offeret blev efterfølgende kørt med ambulance for at få behandlet skaderne fra begge overfald.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk