24. oktober 2017
Til sommer er der gensynskoncert med Lars Lilholt, der var med første gang Frederikssund Festival løb af stablen. Foto: Kristian Buchmann
Til sommer er der gensynskoncert med Lars Lilholt, der var med første gang Frederikssund Festival løb af stablen. Foto: Kristian Buchmann
Foto: Kristian Buchmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festivalcomeback til Lars Lilholt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festivalcomeback til Lars Lilholt
Frederikssund - 18. marts 2017 kl. 10:23
Af Anders Bjerke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets Frederikssund Festival, der foregår i dagene 3.-5. august, er ekstra speciel for formand Claes Wilhelmsen, fordi Lars Lilholt vender tilbage efter 35 års fravær, skriver Frederiksborg Amts Avis.

På festivalens første år var Lars Lilholt en del af de mange mindre kendte navne, der spillede på festivalen. Siden har Frederikssund Festival og Lars Lilholt prøvet at arrangere en gensynskoncert.

- Vi har mange kunstnere, som vender tilbage, fordi de har haft en god oplevelse, og det er vi meget stolte af, siger formand Claes Wilhelmsen.

Normalt varer Lars Lilholt og Band's festivalkoncerter omkring en time, men på grund af den specielle anledning er man blevet enige om at spille en fuld koncert på helt op til to timer, når bandet gæster festivalen på Kalvøen til sommer.

Formanden oplyser desuden, at man også har tænkt over at tilgodese festivalens yngre publikum, som blandt andet kan se frem til hitmageren Wafande.

- Det bliver en festlig koncert, hvor vi forhåbentlig kan tiltrække et lidt yngre publikum, mener Claes Wilhelmsen.

Desuden optræder navne som Jonah Blacksmith og Folkeklubben. Sidstnævnte er blandt andet kendt for radiohittet »Fedterøv«.

Belært af erfaringer fra sidste år, hvor regnen spillede festivalen et pus, har man som noget nyt valgt at samle to af scenerne under samme teltdug. Det drejer sig om de to scener i Humlehaven, som står for festivalens gratis koncerter.

Billetterne kan købes på www.frederikssund-festival.dk, hvor man også kan se resten af de nyligt offentliggjorte bands.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk