20. oktober 2017
beach-634511_1920
Foto: werner22brigitte / Pixabay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens baderåd: Hold dig fra vandet i tordenvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens baderåd: Hold dig fra vandet i tordenvejr
Opdateret 01. august 2017 kl. 09:26
Forbrug - 01. august 2017 kl. 09:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den kommende uge er der risiko for lyn og torden i hele landet. Livredderne anbefaler kraftigt badegæsterne straks at søge op på land, når de hører tordenskrald, da det kan være livsfarligt at bade, hvis lynet slår ned i vandet.
Det kan være sjovt at bade, selvom det regner. Men hvis det bliver tordenvejr, skal man pakke sine ting sammen og tage hjem eller søge ly på land, lyder det fra livredderne.

- Badevandet indeholder salte og mineraler, der bliver strømledende, når lynet slår ned. Lynet kan være så kraftigt, at det kan slå en person ihjel, selvom man befinder sig i vandet op til 100 meter væk. Derfor er det livsfarligt at bade i tordenvejr, selvom lyn ikke slår oftere ned i vandet end på land, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Søg ly for tordenvejret indendørs

Det bedste er at søge indendørs og lukke døre og vinduer, når det lyner og tordner. Men er man på stranden eller et andet sted i naturen, hvor der ikke er mulighed for det, er der et par gode råd, som er nyttige at kende.

- Det er risikabelt at opholde sig på stranden i tordenvejr, og derfor er det bedste at søge ly i en bil med fast tag. Hvis man ikke har mulighed for det, kan man sætte sig på hug på jorden og krumme sig sammen, så man får en så lille kropsoverflade som muligt. Lyn slår oftest ned i træer og andre ting, der rager op i luften, og derfor skal man aldrig søge ly sådanne steder. Det samme princip gælder, hvis man fx befinder sig på en sejlbåd ude på vandet. Så skal man sætte sig i kahytten så langt væk fra masten som muligt, siger Anders Myrhøj.

Livredderne hejser det røde flag i tordenvejr
Når det tordner, skifter livredderne det rød-gule flag i toppen af livreddertårnet ud med et helt rødt flag, der advarer badegæsterne om, at det er farligt at bade, og at alle derfor skal forlade vandet.

- Livredderne vil altid advare badegæsterne, hvis vejret pludselig skifter og dermed ændrer forholdene på stranden. Vi opfordrer altid til, at man respekterer livreddernes anbefalinger, og man kan også altid spørge livredderne til råds om, hvorvidt det er sikkert at bade, hvis man er i tvivl, siger Anders Myrhøj.

Gode råd i tordenvejr

I Danmark dræbes der i gennemsnit to mennesker om året på grund af lyn, og et ukendt antal kvæstes. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan du skal forholde dig, hvis der er tordenvejr og lynnedslag i området, hvor du bader eller dyrker vandsport.

  • Badning frarådes. Der er ikke større risiko ved at være i vandet end på stranden, men bliver du slået bevidstløs af lynet, vil du drukne i vandet.
  • Undgå sejlads i både med master, da der er forholdsvis stor risiko for lynnedslag i masten.
  • Hold afstand til elektrisk ledende genstande som hegn og rørføringer.
  • Undgå unødig brug af mobiltelefoner, radio og kommunikationsradioer.
  • Undgå tårne, åbent terræn og strande. Søg i stedet indenfor og luk døre og vinduer.
  • Sæt ikke telt op ved master, skovbryn eller ved siden af enkeltstående træer. Der er relativt sikkert i tæt skov.

Kilde: Respektforvand.dk

Aktioner i uge 30

I uge 30 gennemførte TrygFondens kystlivreddere i alt 6.300 indsatser. Heriblandt var der 0 livreddende aktioner, hvor det vurderes, at personer var i livsfare, 132 førstehjælpsaktioner, 322 forebyggende aktioner og 5.846 oplysende indsatser. Aktionstallene for de enkelte strande og havnebade kan ses nedenfor.

TrygFonden Kystlivredning har livreddertårne på 35 strande og havnebade i hele landet. Se, hvor du finder det nærmeste livreddertårn, og lær mere om, hvordan du bedst passer på dig selv og andre ved vandet, her: www.respektforvand.dk.

Livreddende indsatser

Marielyst: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 152 oplysende indsatser

Enø: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 294 oplysende indsatser

Gudmindrup: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 1 forebyggende aktion og 191 oplysende indsatser

Rørvig: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 231 oplysende indsatser

Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 129 oplysende indsatser

Brøndby: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 65 oplysende indsatser

Ishøj: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 139 oplysende indsatser