23. oktober 2017
Pige_cykler_med_voksen
Foto: Rådet for Sikker Trafik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan gør du dine børn mere sikre i trafikken inden skolestart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan gør du dine børn mere sikre i trafikken inden skolestart
Forbrug - 30. juli 2017 kl. 13:27
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børn bliver mere sikre i trafikken, hvis de har øvet sig i at gå og cykle sammen med deres forældre. Brug derfor det sidste af sommerferien på at træne vejen til skole.

I august starter skolerne igen, og det betyder, at tusindvis af skolebørn bevæger sig ud i morgentrafikken. Uanset om man har små eller større børn, er det vigtigt, at forældrene klæder børnene bedst muligt på til at færdes sikkert i trafikken.

Det kan derfor være en god ide, at forældre bruger nogle dage i sommerferien på at træne skolevejen med deres barn, mens der endnu er tid og ro til det. Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

- Det kræver træning og erfaring at blive en god og sikker trafikant. Derfor er det afgørende, at vi forældre sørger for, at børnene får gode trafikvaner så tidligt som muligt. Jo mere forældre og barn har trænet i trafikken, desto bedre bliver barnet til at færdes sikkert på egen hånd, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ud i virkeligheden

Trafik kan opleves som både uforudsigelig og voldsom, når man er barn og ikke har samme udsyn og overblik som en voksen. Børn skal lære at aflæse andre trafikanters hensigt og vurdere, hvornår man sikkert kan krydse vejen.

Derfor er det vigtigt, at børnene kommer ud i trafikken med en voksen. Trafiksikkerhed kan hverken læres på bagsædet af en bil eller ved at kigge i en bog.

- Forældre kan med fordel gå eller cykle turen til og fra skole sammen med barnet. Så kan man tale om trafikken undervejs og lære barnet, hvad man skal holde øje med, og at selv om man har set en bil, så er det ikke sikkert, at bilisten har set barnet. Den konkrete øvelse er enorm vigtig for børnene, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Gode råd:
Vælg den sikreste rute til skole - ikke nødvendigvis den korteste.


Gå eller tag turen på cykel mange gange, og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.


Tal med barnet om, hvad I ser og oplever, hver gang I er på tur i trafikken. For eksempel: Bilen blinker, fordi den skal dreje eller bilen har lyset tændt, fordi den kører fremad mv. Det skærper barnets opmærksomhed på, hvad der sker i trafikken, og hvad barnet bør holde øje med.