20. august 2017
Det er en god ide på forhånd at planlægge, hvordan man kommer hjem fra f.eks. en grillfest.
Det er en god ide på forhånd at planlægge, hvordan man kommer hjem fra f.eks. en grillfest.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på sprutten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på sprutten
Forbrug - 16. juli 2017 kl. 16:37
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pas på. Sommer er lig med grillfester, strandture og alkohol. Det er i sig selv ikke noget problem, så længe du ikke drikker og kører bil samtidig. Men det er der desværre alt for mange danskere, som gør. Hele 13 procent af os danskere har inden for det seneste år kørt bil, selv om vi var i tvivl om, hvorvidt vi var påvirkede. Det viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført blandt 1.400 bilister.

"Spritkørsel koster hvert år liv og kvæster alt for mange mennesker i trafikken. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at planlægge på forhånd, hvordan de kommer sikkert hjem. Og er man det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå," siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

"Vi skal i højere grad turde tale om, hvordan alkohol påvirker os. Der findes i dag mange gode alkoholfrie øl og drinks, så det handler bl.a. også om, hvordan vi ændrer vores vaner og tilbyder et attraktivt alternativ, hvis vi synes, at det er vanskeligt at tage snakken med vores gæster om, hvordan de kommer hjem," siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden.