17. august 2017
Her er musiktips fra Toyotas lydingeniører, hvis du vil teste bilens musikanlæg
Her er musiktips fra Toyotas lydingeniører, hvis du vil teste bilens musikanlæg
Foto: MikePhotos / Pixabay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug Mariah Carey til at teste lyden i din bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug Mariah Carey til at teste lyden i din bil
Forbrug - 21. juli 2017 kl. 13:36
Af Joe Kniesek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Snart drager rigtig mange danskere på bilferie, og så skal musikanlægget fungere optimalt, når humøret skal i top med fællessang på de kedelige strækninger, eller der skal ro på i bilen med afslappende musik. Nu kan du teste lydkvaliteten på din bils musikanlæg med fem særligt udvalgte numre, som Toyotas musikalske lydingeniør benytter sig af.

Sætter du musik på, så snart du sætter dig ind i en bil? Så er du langtfra alene. Det viser en undersøgelse blandt 1.012 danskere, som YouGov har lavet for Toyota. Næsten 6 ud af 10 svarer, at det er vigtigt for os at lytte til musik, mens vi kører i bil.

Musik i bilen sætter nemlig gang i følelserne på os – om vi så ønsker at slappe af eller peppe vores humør op. Men hvis lyden er dårlig, forsvinder følelserne. Lyden bliver i stedet flad og til et irritationsmoment. Derfor er det vigtigt med god lyd, når du cruiser af sted på landevejene.

Bradford Hamme er både musiker og lydingeniør hos Toyota, og han har udarbejdet en liste med fem numre, der kan bruges til at teste kvaliteten af dit lydanlæg i bilen. Det er de samme fem numre, han bruger, når han udvikler nye musikanlæg til Toyotas biler. Hvert lydanlæg skræddersyes nemlig til den enkelte Toyota-model for at skabe den bedste lydoplevelse i bilen.

’Fourth of July’ med Mariah Carey:
Læg specielt mærke til, om åbningen med percussioninstrumenterne lyder godt. Derefter skal den tunge bas kunne adskilles klart fra Mariah Careys klare vokal.

’Sing Sing Sing’ med Benny Goodman:

Lyt efter kvaliteten af trommelyden, der skal komme fra højre side. Derefter skal de blæsere, der angriber nummeret, lyde godt i samklang. Lyden skal i dette nummer have bredde.

’One Day (Vandaag)’ med Bakermat:
Lyt efter, hvordan bassen påvirker hele nummeret. Det skal lyde, som om du er på en klub.

’Cousin John’ med Marcus Miller:
Lyt efter den dybe bas helt fra begyndelsen. Derefter skal lyden af en basklarinet komme rent fra højre kombineret med en fin sopransax foran dig. Der er mange detaljer i det her nummer, der kommer frem på gode lydanlæg.

’Grace’ med Lamb of God:
Advarsel. Det her er virkelig heavy metal – og der er mange bandeord i teksten, meeen nummeret er så godt til at teste lyd på grund af dynamikken. Der er så meget kraft, at det nærmest angriber bilens lydanlæg. Lyt efter både panorering og de mange effekter, der skal træde helt klart frem.

Kilde: Toyota