27. april 2017
Danskerne mener ikke, at de mennesker, som f.eks. hjalp flygtninge fra Rødby til København, skal straffes.
Danskerne mener ikke, at de mennesker, som f.eks. hjalp flygtninge fra Rødby til København, skal straffes.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/ScanpixDanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal af danskerne: Menneskesmuglere skal ikke straffes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal af danskerne: Menneskesmuglere skal ikke straffes
Opdateret 24. september 2015 kl. 09:26
Flygtningekrisen - 24. september 2015 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At give flygtninge et lift til Sverige skal ikke straffes, mener et flertal af danskerne. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af Analyse Danmark for Avisen.dk.

Her erklærer 49 procent sig enige eller delvist enige i udsagnet om, at det skal ses som en humanitær indsats, som ikke bør straffes, når personer kører flygtninge fra Danmark til Sverige. 33 procent er uenige eller delvist uenige i udsagnet.

De seneste uger er tusindvis af flygtninge og migranter kommet ind over Danmarks grænser. Mange med ønsket om at fortsætte til Sverige.

Politiet har flere gange advaret om, at det er ulovligt at transportere flygtninge, der opholder sig illegalt i landet, videre til Sverige. Alligevel har flere danskere valgt at trodse loven og udøve civil ulydighed.

Tirsdag kunne Rigspolitiet oplyse, at der siden 6. september i alt er sigtet 46 personer for menneskesmugling. 16 personer er sigtet efter straffeloven, der kan give op til otte års fængsel, og 30 personer efter udlændingeloven, der er noget mildere. Personer, der hjælper flygtninge til Sverige af egen god vilje, uden økonomisk gevinst til formål, vil højst sandsynligt blive sigtet efter udlændingeloven og risikerer dermed en bøde eller op til to års fængsel.

Men hos Enhedslisten mener man slet ikke, den slags gerninger skal straffes. Retsordfører Pernille Skipper (EL) mener, der skal trækkes en skillelinje mellem skruppelløse menneskesmuglere, der kun har egen vinding for øje, og helt almindelige mennesker, der ikke tjener på det, men gør ud fra et godt hjerte.

- Når man som helt almindelig dansker står over for en flygtningefamilie på en kold vej om natten, der ønsker at komme til Sverige, så er der ingen, der tager skade af din handling. Og for mig at se, gør man en humanitær indsats, som derfor ikke bør straffes, siger Pernille Skipper til Avisen.dk.

Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkepart, mener ikke, at man skal ændre politikker eller love ud fra en meningsmåling eller folkestemning.

- De her mennesker opholder sig jo illegalt i Danmark. Og når man begynder at transportere dem over landegrænser, så hjælper man folk med at passere landegrænser illegalt. Det er strafbart. Og det bør fortsat være strafbart. Alt andet ville være en glidebane, siger Martin Henriksen til Avisen.dk.