25. marts 2017
Billeder af børn på flugt og flygtningestrømme på de danske motorveje har de seneste uger sat gang i danskernes trang til at hjælpe.
Billeder af børn på flugt og flygtningestrømme på de danske motorveje har de seneste uger sat gang i danskernes trang til at hjælpe.
Foto: ScanpixDanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnefamilier står i kø for at hjælpe syriske flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnefamilier står i kø for at hjælpe syriske flygtninge
Opdateret 29. september 2015 kl. 10:46
Flygtningekrisen - 29. september 2015 kl. 10:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billeder af børn på flugt og flygtningestrømme på de danske motorveje har de seneste uger sat gang i danskernes trang til at hjælpe. Ikke bare med penge og tøj - men også på længere sigt.

Og som noget nyt er de danske børnefamilier kommet på banen.

På få uger er det strømmet ind med tilmeldinger hos Frivillignet - især fra børnefamilier, der gerne vil være netværksfamilier, skriver DR Sjælland:

- Da billederne fra Rødby og Padborg kom på skærmen steg henvendelserne markant. Jeg tror, af vi i løbet af en uge fik mere end 1000 henvendelser fra folk, der gerne vil hjælpe, fortæller Kristine Bjerre, der er koordinator hos frivillignet i Region Sjælland.

En af de familier, der for nylig er blevet "parret" med en syrisk familie gennem et projekt i Slagelse Kommune, er chauffør Henrik Jensen og jurist Line Bøgsted fra Slagelse, der sammen har børnene Eskild og Vilma på et og tre år. Parret så en annonce om venskabsfamilieordningen på frivilligjob.dk:

- Vi synes, at vi har meget at tilbyde omkring hvordan livet er i Danmark. Og vi håber at vi kan udvide både vores egen og vores børns horisont, så især vores børn kan udvikle en tolerance overfor folk, der er anderledes end dem selv, forklarer Line Bøgsted til DR Sjælland.

Og familien i Slagelse er ikke alene. Siden november sidste år er antallet af netværksfamilier hos frivillignet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, mere end fordoblet.

I november 2014 var der på landsplan 700 netværksfamilier. I dag er der 1428, og tallet er i kraftig stigning. Det fortæller regionskoordinator hos frivillignet Kristine Bjerre.

Og at de ellers så trængte børnefamilier i Danmark nu i stor stil melder sig, har regionskoordinatoren flere bud på:

- Det at være netværksfamilie er nemmere at passe sammen med en travlt hverdag. For det er ikke meningen man skal foretage sig alle mulige specielle aktiviteter.

Det er mere et spørgsmål om at inddrage flygtningefamilien i hverdagen. For eksempel kan man gå på indkøb eller spise aftensmad sammen i ny og næ, forklarer hun:

- Det er nemmere end at skulle afsted hver onsdag aften. Og så er det noget hele familien kan være sammen om, siger Kristine Bjerre til radiostationen.

Familien i Slagelse håber da også at kunne gøre en forskel, så dagligdagen i et nyt land bliver lettere for deres syriske venskabsfamilie - og måske lidt til:

- Med tiden håber vi da, at det kan blive til et venskab og en relation, som begge familier kan bruge mange år frem, siger Line Bøgsted til DR Sjælland.