26. september 2017
Haslev Linedance gav opvisning på Torvet. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Haslev Linedance gav opvisning på Torvet. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Drengedrømme og god musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Drengedrømme og god musik
Faxe - 01. september 2017 kl. 19:47
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal ikke have mange gram gambler i sig før det er sjovt at rafle for at få prisen ned.

Det ved butikkerne i Haslev Handelsstandsforening, der står bag Las Vegas Night i Haslev.

Jo flere ens terninger, jo flere procents rabat vanker der på udsalgsprisen.

Det er noget, der kan få folk af huse - og står man ikke lige og mangler det, der er til salg, så er der masser af andre gode grunde til at tilbringe et par timer fredag aften i Jernbanegade og nærmeste omegn.

En bred vifte af amerikaner-biler, Elvis, linedanserne - og en stor gruppe knallert-entusiaster troppede op i den flag-prydede gade.

- Den er måske ude at køre fem gange om året - og så når jeg skal på genbrugspladsen, for den har krog på, fortæller Gøj fra Fjenneslev om sin totalt ombyggede - og meget orange - Ford Hotrod.

- Rammen er fra 1933, resten er nyere. Motoren er fra en Chrevrolet, det samme er gearkassen, men bagtøjet er fra en jaguar - og karossen er glasfiber, tilføjer Gøj.

Det er angiveligt Lilleper, der har lokket Gøj til - igen - at trille en tur til Haslev for at vise bilen frem.

- Det er jo bare for sjov, og så hygger vi os med at fortælle røverhistorier, tilføjer Lilleper.

Hans borgerlige navn er Per Bovien, og hangen til biler og så meget andet med motor deler han - heldigvis - med resten af familien. I hvert fald er det hustru Anne Bovien, der har læderjakken på og beredvilligt fortæller om den ene og den anden bil.

- Men det er altså ikke min, tilføjer hun.

- Jeg tror, det er 25 år siden jeg begyndte at rode med biler sammen med far. Siden er det vel blevet til en 10 biler. Og så en båd og lidt andet. Det er en hobby som alt muligt andet, fortæller Anders Bovien.

- Men jeg kommer lidt sjældnere ud og viser bilen frem nu. Tidligere var det op imod 20 gange om året, vi var ude med bilerne. Det er der ikke tid til i dag med familie og hus og sådan, tilføjer Anders Bovien.

Hans egen bil er en Chevrolet Pickup fra 1964, som han har skilt ad til sidste clips.

Er man til andre toner end motordrøn, så var der skam også tænkt på det. Elvis spillede - og senere på aftenen var der hillbilly-musik på Centrum Pubben på Torvet.

Inden da gav Haslev Linedance en smagsprøve på dansernes kunnen.

- Det er bare skægt. Det er samvær, sjov og god motion til god musik - og så behøver du ikke lokke gemalen med, fortæller formand Dorthe Jensen.

Haslev Linedance øver hver onsdag i salen på Nordskovskolen fra klokken 18.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge lørdag 2. september og i Sjællandske Næstved samme dag.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk