19. august 2017
Politiets hunde var også med ved aktionen ved autoophuggeren. Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Politiets hunde var også med ved aktionen ved autoophuggeren. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor razzia ved ophuggeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor razzia ved ophuggeren
Opdateret 02. august 2017 kl. 13:59
Faxe - 02. august 2017 kl. 12:10
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For knap fire år siden førte en storstilet razzia ved autoophuggeren på Sverigesgade i Haslev til anholdelse af tre personer; herunder en serber med ulovligt ophold i Danmark.

Efterspillet indeholdt også tilbagelevering af knap 1000 effekter beslaglagt af politiet - uden yderligere retsligt efterspil.

Onsdag formiddag var en talstærk politistyrke igen på plads for enden af Sverigesgade. Mangt en bilist på vej til AffaldPlus' genbrugsplads på naboadressen var ved at dreje hovedet af led ved synet af de mange politi-køretøjer. Enkelte spurgte sig også for:

- Hvad sker der. Må jeg godt køre ind på genbrugspladsen?

Og det må man gerne, også selvom de første 20 betjente er til stede på Sverigesgade. Nogle i skjorteærmer, andre i skudsikre veste. Inde hos Autoophuggeren er kampklædte betjente med hunde i gang med en storstilet ransagning.

De første tre personer er blevet lagt i håndjern, en enkelt er allerede inden klokken 10 blevet kørt væk i en patruljebil.

Betjente spørger sig for hos genbrugspladsen om der mon er overvågnings-billeder, som Politiet kan få adgang til.

Razziaen begyndte ved 8.30-tiden og ved 11-tiden kunne vicepolitiinspektør Søren Ravn Nielsen ikke komme med detaljer om razzia'en.

- Jeg har ikke overblik over det endnu. Kollegerne er stadig i gang derude, siger Søren Ravn Nielsen.

På Lysholm Allé holder to betjente i en patruljebil vagt for at se om mistænkelige personer skulle få meget travlt med at vende bilen ved synet at de mange betjente. Om udkigsposten har givet pote i form af anholdelser, kan Søren Ravn Nielsen heller ikke sige noget om endnu.

- Du kan jo skrive det, du har set. At der er en politiaktion i gang. At vi har hunde med. Jeg kan ikke sige, hvad vi leder efter eller hvor længe, vi er derude. Kollegerne skal lige have lidt arbejdsro, siger Søren Ravn Nielsen.

Han lover dog at Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi udsender en pressemeddelelse så snart man er klar til at komme med officielle meldinger om dagens aktion og dens resultater.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge onsdag 2. august.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: http://sn.dk/e-avis?utm_source=faxe&utm_medium=SN&utm_campaign=loginside

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk