21. oktober 2017
Politiet jagtede i ni timer den 50-årige, der fire gange skød en yngre mand i benene.
Politiet jagtede i ni timer den 50-årige, der fire gange skød en yngre mand i benene.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skudt i anklerne: Mand sigtes for drabsforsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skudt i anklerne: Mand sigtes for drabsforsøg
Opdateret 17. september 2017 kl. 14:16
Faxe - 17. september 2017 kl. 13:09
Af Cecilie Hänsch og Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire gange blev en 32-årig mand ramt af skud i anklerne foran sit hus på Svenstrusvej, da en 50-årig mand lørdag formiddag gik skydeamok i Vejlø ved Næstved.

arrow Læs også: Politiet: Det var et stort puslespil

Det kom frem ved et grundlovsforhør ved retten i Næstved søndag, hvor den 50-årige blev sigtet for drabsforsøg og for besiddelse af en pumpgun.

Han blev varetægtsfængslet frem til 11. oktober. Manden, der nægter sig skyldig i sigtelsen, har ikke kæret fængslingen.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og der blev nedlagt navneforbud. Derfor vides det heller ikke, hvorfor den yngre mand skulle skydes eller hvilken relation, de to har til hinanden.

Det fremgik af retsmødet, at politiet endnu ikke er klar med sigtelser for de mange trusler der blev fremsat mod tilfældige mennesker, eller for de syv biler, som han tiltvang sig adgang til.

I den åbne del af retsmødet gav den sigtede udtryk for, at han var utilfreds med, at der gik seks timer fra hans anholdelse til, at han kom på sygehuset. Hvorfor han skulle på sygehuset fremgik ikke af retsmødet.

Manden, der er høj og ranglet og var iført en såkaldt sporingsdragt (en blå dragt over sit eget tøj. red.), kom undervejs med lavmælte mumlende kommentarer.

Sigtelsen for drabsforsøg var kulminationen på en ni timer lang politijagt, som sluttede på Amager, da den 50-årige uden dramatik blev anholdt efter at være blevet spottet af en politipatrulje.

Inden da havde han først skudt den 32-årige mand i Vejlø med en pumpgun og siden truet en politipatrulje.

Politiet valgte at skyde efter den 50-årige dog uden at ramme.

Herfra gik det stærkt. Først fik han truet en bilist ud af en bil, som han overtog. Kort tid efter trængte han ind i et hus på Sneserevej ti kilometer fra Næstved, hvor han stjal nøgler til en ny bil.

Da han blev forsøgt spærret af to biler, hamrede han en økse ned i motorhjelmen på den ene. Da personer i en anden bil flygtede, stjal han deres bil.

Kort for middag var den 50-årige nået til Faxe. Efter et mislykket forsøg fik han ved at pege på en kvinde med en pistol fat på endnu en bil. Derefter gik det løs i Haslev, så på Ty Hastrupvej og endelig på Ulstrup Bygade. I alt overtog han syv biler, og den sidste, en blå Kia, var den bil, som politiet spottede på Amager og førte til mandens anholdelse.

- Det er en meget usædvanlig sag, bemærker Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der endnu ikke kan udtale sig om motivet.

arrow Mand er fængslet efter skyderi og vild flugt
17. september 2017 kl. 10:23 Opdateret: kl. 10:58
arrow Serie-røveren anholdt på Amager: Skød mand og truede sig til syv biler
17. september 2017 kl. 00:27 Opdateret: kl. 07:34
arrow Serie-røver stadig på fri fod
16. september 2017 kl. 19:16 Opdateret: kl. 19:16
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk