24. september 2017
Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der en nådig Gud et sted?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der en nådig Gud et sted?
Faxe - 09. september 2017 kl. 10:59
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke noget værre end at være i konflikt med sig selv - og det uanset om man er teenager under ombygning eller om man har oplevet både første og anden ungdom.

Martin Luther, der for 500 år siden slog sine teser op på kirkedøren, var i årevis i konflikt; prøvede at leve op til alles krav og forventninger - og valgte i stedet at sætte sine egne rammer.

Den Martin, der indtager kirkerummet i teater-stykket »Martins oprør« er i høj grad i konflikt. Med sig selv, med familien - og vist også med loven.

»Hvad fanden laver jeg her«, lyder første replik.

Anden replik - henvendt til Jesus på korset er:

»Hvad glor du på, hva'?«

- Publikum er jo elever i syvende klasse, så vi er også nødt til at vise fra begyndelsen, at det her er vigtigt. At vi har noget at fortælle, som de bliver nødt til at lytte efter, fortæller Ingeborg Fangel Mo.

Hun er kvinden bag Musikteatret SAUM, der med base i Karise indtager kirker dette efterår med Martins Oprør.

- Det er jo egentlig eksistentialisme, vi formidler, tilføjer Ingeborg Fangel Mo.

Torsdag aften var Haslev Kirke fyldt; og gennemsnitsalderen noget lavere end vanligt.

De første replikker fik den unge del af publikum til at fnise »det sagde han bare ikke...«

Men da først hovedrolle-indehaver Thomas Nielsen i rollen som Martin smider både undertrøje og bukser, så er publikums interese låst fast.

- Det er noget med, at hvis jeg tør tale til dem kun iført underbukser, så er de ligesom nødt til at lytte. Så har jeg blottet mig - bogstaveligt talt, siger Thomas Nielsen.

Og så er det altså, man kan få en stor flok 13-årige til at høre efter, når der bliver talt om svigt, savn og tilgivelse.

Om frygten for at være stå alene med ansvaret - og håbet om at finde bare én eneste, man kan dele livet med.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge fredag 8. september og i Sjællandske Næstved lørdag 9. september.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk