21. oktober 2017
42-årige Rasko Cukic står nu frem og fortæller om de efterhånden rigtig mange voldsomme oplevelser han har som dørmand på Bykroen.
42-årige Rasko Cukic står nu frem og fortæller om de efterhånden rigtig mange voldsomme oplevelser han har som dørmand på Bykroen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dørmand om uro i gaderne: Indsæt patruljerende vagtværn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dørmand om uro i gaderne: Indsæt patruljerende vagtværn
Faxe - 25. september 2017 kl. 18:00
Af Kathrine Harvey
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Problemet har vokset sig stort som en kræftsvulst.

arrow Læs også: De helt unge er også utrygge

Sådan beskriver 42-årige Rasko Cukic, der er dørmand på værtshuset Bykroen i Haslev, den situation, der udspiller sig i og omkring Jernbanegade næsten hver eneste weekend.

Han har været ansat som dørmand på Bykroen de seneste ni måneder, og han fortæller til sn.dk, at han har dørmandskollegaer, der ikke vil komme i byen længere.

- Nogle gange oplever vi i weekenderne tre mennesker inden for en time gå gennem gaden med blod i ansigtet, fordi de er blevet overfaldet. Mange, især de unge mennesker, som det ofte går ud over, tør ikke anmelde det, fordi de er bange, siger dørmanden til sn.dk.

Han forklarer videre, at man på Bykroen i en længere periode, har intensiveret uddelingen af karantæne til unge drenge, som ifølge ham »terroriserer« gæsterne inde på værtshuset.

- Nu har vi så bare fået flyttet problemet ud på gaden, og der mener jeg, at det, der skal til, er uniformerede vagter fra et vagtselskab, der kan patruljere op og ned ad gaden. Jeg forstår godt, at politiet er pressede, men man kunne forestille sig et afrapporteringssamarbejde mellem politiet og vagterne om det her, foreslår han.

Han foreslår, at de uniformerede vagter patruljerer i Jernbanegade fredag, lørdag og søndag, alle dage mellem klokken 22.00 og 05.00 om morgenen.

Han beskriver en kerne af unge mennesker, som dem, der står bag de voldelige overfald.

- Der er tale om en flok unge drenge, 98 procent af dem er indvandrere, vil jeg mene, men der er også enkelte hvide ansigter iblandt. De samler sig under halvtaget foran Bykroen - størstedelen af dem har karantæne og må ikke komme ind her - og når vores gæster skal hjem så sker tingene, siger han og uddyber:

- Det starter typisk med, at gruppen råber et eller andet: »Hey, tykke!« eller »Dumme svin!«. Hvis der kommer en reaktion fra dem, der råbes til, så kommer der en modreaktion fra gruppen, og hvis ikke dem, de råber ad, reagerer, så kommer der en reaktion fra gruppen alligevel. De svarer igen med vold lige meget hvad. Jeg har endnu aldrig været én dag på arbejde på Bykroen, uden der har været mindst én af den type episoder, og nu er gruppen så begyndt at forfølge folk ned ad gaderne, ned i sidegaderne. De kan være fra 3-4 til 7 stykker, nogle gange kun 2, men de søger hele tiden konfrontationen, og så ryger de på folk, siger Rasko Cukic til sn.dk.

- Jeg har snakket med nogle af dem om, hvorfor de gør, som de gør, og de siger: Vi keder os; vi har ikke noget at lave, og de er i det hele taget irriterede over, at de ikke kan komme ind på Bykroen, og det skal jo så gå ud over noget - eller nogen, åbenbart. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det skal være sådan i Haslev. Jeg håber virkelig, at der snart er nogen, der tager problemet alvorligt og sætter ind med de fornødne tiltag, så vi kan få fred i gaderne, siger Rasko Cucik til sn.dk.

arrow Politiet har fokus på responstid
27. september 2017 kl. 16:04 Opdateret: kl. 14:14
arrow Politi: Vi sender ikke gadebetjente til København
27. september 2017 kl. 14:05 Opdateret: kl. 14:05
arrow Politidirektør vil møde borgerne
25. september 2017 kl. 16:13 Opdateret: kl. 18:21
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk