17. oktober 2017
Direktør Steven Johnsen og Lise taler om den franske lysekrone. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Direktør Steven Johnsen og Lise taler om den franske lysekrone. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Osted Antik sælger dansk design

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Osted Antik sælger dansk design
Erhverv - 09. oktober 2017 kl. 15:00
Af Rita Vestergård
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En særdeles stor del af det samlede salg fra Osted Antik går til udlandet, men også reparationer, forsikringssager og dansk salg er vigtigt for firmaet.

- 80 procent af vores salg af møbler og dansk design går til udlandet. Vi sælger til alle lande, men hovedsageligt til USA, Japan og Australien. Det er meget møbler, lamper og sølv fra de sidste 300 år. Mange udlændinge er imponerede over kvaliteten i vores håndværk og design, så det kan vi være stolte af, forklarer Steven Johnsen, der er indehaver af Osted Antik.

Han er 51 år og oprindeligt udlært møbelsnedker, men har i dag kun tid til at være direktør i sit enkeltmandsfirma, som han stiftede allerede som 20-årig.

Siden 1988 er det kun gået én vej.

- Salget er steget hvert år lige siden. Selv under finanskrisen, men jeg får også hele tiden idéer til nye tiltag, fortæller Steven Johnsen.

Møbler og dansk design fra 1950'erne og 1960'erne er i højsædet, så firmaets lagre rummer fine spisebords-sæt i palisander og teak, men også ikoniske syver-stole, PH-lamper og kongeligt porcelæn.

Firmaet har selv en stab af medarbejdere, der kan reparere alverdens fine, gamle ting. Her er møbelsnedkere og -polstrer, sølvsmed, konservator til malerier osv.

- Vi polstrer mange syver-stole med skind, men laver også meget finér-arbejde på gedigne møbler. Vi reparerer meget fra Christiansborg, ministerierne, store godser og store firmaer som A.P. Møller, fordi de kender os, fortæller direktøren.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/292/