23. oktober 2017
Ligesom moden i tøjbutikkerne skifter, gør moden inden for profiltøj det også - blot med en lille forsinkelse.
gallery icon

Se billedserie

Ligesom moden i tøjbutikkerne skifter, gør moden inden for profiltøj det også - blot med en lille forsinkelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeans og blazer skubber habitten af bøjlestangen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeans og blazer skubber habitten af bøjlestangen
Erhverv - 10. oktober 2017 kl. 08:00
Af Else Damsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det uformelle look har sin berettigelse. Alt er tilladt - det er ikke regelbåret som tidligere. Derimod er det minimalt, hvad vi sælger af slips.

Sådan siger Martin Mayland, medejer af Sjællands Erhvervsbeklædning (SJEB) om trenden inden for profiltøj.

- Kunderne sætter en dyd i, at tøjet skal se godt ud, og de vil efterhånden også godt give lidt mere for, at det er tøj i god kvalitet, siger Martin Mayland, der selv har valgt jeans, lyseblå skjorte med rødt logo på flippen og en blå sweatshirt.

I forårs- og sommerkollektionen er poloshirts også blevet meget populære, og de hænger i pangfarver mellem de mørke dunveste og jakker i et af SJEB's showrooms i Rønnede.

- Poloen er med til at fremhæve, at profiltøjet ikke er så højtideligt, som det var engang. Moden er blevet mere fri. Men vi trykker og broderer stadig masser af logoer på alt profiltøj, siger ejeren, der selv er uddannet inden for konfektion.

I takt med at moden skifter i tøjbutikkerne, skifter den også inden for profiltøj - men typisk med forsinkelse.

- En ting er, hvad vi ser i butikkerne. Så går der et år eller to, inden vi ser det inden for profiltøj. Lige nu oplever vi, at detaljer på skjorterne er meget efterspurgt, så den hvide eller lyseblå skjorte har en stribeeffekt eller mønster på indersiden af kraven og manchetterne, forklarer Martin Mayland, der også mærker interessen for, at tøjet sidder ordentligt:

- Kunderne vil gerne have, at det skal sidde ordentligt og bestiller ikke bare kasseskjorter.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/292/