26. juli 2017
Netflix har rettet øjnene mod andre lande end USA, og noget tyder på, at selskabet har skabt øjenkontakt. I hvert fald har tjenesten føjet flere millioner nye brugere til i månederne fra april til og med juni.
Netflix har rettet øjnene mod andre lande end USA, og noget tyder på, at selskabet har skabt øjenkontakt. I hvert fald har tjenesten føjet flere millioner nye brugere til i månederne fra april til og med juni.
Foto: Reuters/Mike Blake/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med House of Cards på hånden når Netflix 104 millioner brugere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med House of Cards på hånden når Netflix 104 millioner brugere

Netflix har lokket flere brugere til uden for USA end ventet. House of Cards har været en af hovedårsagerne.

Erhverv - 17. juli 2017 kl. 22:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har været godt gang i salget af abonnementer hos Netflix i månederne fra april til og med juni i år.

Flere end fire millioner nye brugere uden for USA har således betalt for adgang til de serier og film, som streamingtjenesten tilbyder.

Det viser selskabets regnskab.

Det amerikanske selskab havde en omsætning på 2,79 milliarder dollar i andet kvartal. Det er en stigning på 32,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Resultatet for kvartalet var 66 millioner dollar, hvilket er en stigning på 60,98 procent.

I løbet af de tre måneder fra april til og med juni har den nye serie "13 Reasons Why" og en ny sæson af den populære serie "House of Cards" været blandt hovedattraktionerne bag tjenestens betalingsmur.

Det var forventet, at kredsen af Netflix-abonnenter ville vokse. Ifølge analysevirksomheden FactSet ville Netflix i andet kvartal vokse med omkring 2,5 millioner nye brugere uden for USA.

Også i hjemlandet overrasker tjenesten positivt med omkring en million nye brugere mod forventningen på omkring 600.000.

Aktiekursen for Netflix Inc. steg kort efter regnskabets fremlæggelse med ni procent på Wall Street.

Tjenesten nåede i april sin bruger nummer én million.

Netflix bruger årligt seks milliarder dollar på at købe serier og film, som skal lokke brugere i butikken.

Væksten i antallet af abonnementer er de seneste år dæmpet i USA, og derfor har tjenesten rettet fokus mod resten af verden. Det har blandt andet givet sig til udtryk ved produktion af originale serier på andre sprog end engelsk.