18. oktober 2017
For Lotte Ravn Lei er hvidløg en passion, og hvidløg er mere end dem, man køber for ti kroner i supermarkedet.
gallery icon

Se billedserie

For Lotte Ravn Lei er hvidløg en passion, og hvidløg er mere end dem, man køber for ti kroner i supermarkedet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Duften af hvidløg er så tyk, at man næsten kan skære i luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Duften af hvidløg er så tyk, at man næsten kan skære i luften
Erhverv - 08. oktober 2017 kl. 08:00
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor mange taler om »lugten« af hvidløg, hænger der nærmere en parfumeret aroma i staldbygningen på Skuderupvej i Faxe. Duften af hvidløg er så tyk, at man næsten kan skære i luften, men på intet tidspunkt bliver det ubehageligt, og hvis man som undertegnede er svært glad for krydderiet, der passer perfekt til de fleste kødretter, så er det næsten som at træde ind i en helt ny verden.

Lotte Ravn Lei viser vej forbi de to medhjælper-piger, der pakker hvidløgene i kasser, og videre ud i haven ved siden af pakkerilokalet. Hun har sammen med sin mand Peter drevet Hvidløg og Vin siden 1990, hvor de forpagtede jorden fra Peters forældre, men dengang var det kun hvidløgene, det handlede om. Da Lotte altid har haft interesse for køkkenhaver, gik der ikke lang tid, før der kom forskellige ting i jorden. Parret, der begge har en stor passion for mad, har rejst meget i blandt andet Frankrig, og på en af deres ture tog de nogle sættehvidløg med hjem for at eksperimentere med hvidløgsproduktion.

For selvom hvidløg er relativt hårdføre og kan vokse i forskellige temperaturer, så er det stadig svært at producere gode hvidløg.

- Tørringen er en kunst, og det har krævet meget øvelse at finde ud af, hvordan man tørrer dem, så de bliver perfekte til salg. Vi har en enkelt gang måttet køre 10 tons hvidløg tilbage på marken, som simpelthen var rådnet indefra, så de var helt lette og hoppede som gummibolde, fortæller Lotte Ravn Lei.

I 2000 købte Lotte og Peter gården, og markedet for hvidløg har, siden de startede, ændret sig markant. For hvor det tidligere har været de sydeuropæiske lande, der var storleverandører på markedet, har man i Asien fundet ud af, at man kan overtage markedet.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/292/