20. august 2017
Daniel har mange gode minder med hjem fra Taiwan, og det bærer han Rotary-jakke også præg af. Foto: Annemette
gallery icon

Se billedserie

Daniel har mange gode minder med hjem fra Taiwan, og det bærer han Rotary-jakke også præg af. Foto: Annemette
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Nu kan Daniel tale kinesisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Nu kan Daniel tale kinesisk
Egedal - 12. august 2017 kl. 08:17
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt sprog, nye venner fra alle egne af verden, indblik i en anden kultur, nye smagsoplevelser og at stå på egne ben. 17-årige Daniel Axelsen fra Ølstykke ved næsten ikke, hvor han skal begynde, når man beder ham om at fortælle, hvad han har oplevet det seneste år i Taiwan. Den 24. august sidste år tog han af sted på udveksling via Egedal Morning Rotary Klub, og efter næsten et år i Taiwans hovedstad Taipei kom han hjem til Ølstykke igen den 30. juli.

Inden Daniel tog af sted, var han så småt begyndt at lære kinesisk, men det viste sig at være meget anderledes end det, de taler i Taiwan, og det er han blevet meget bedre til under udvekslingen.

- Nu kan jeg næsten snakke det flydende-agtigt, siger Daniel, der fik undervisning i kinesisk det første halve år, mens resten er selvlært.

Selv om det stadig kniber med at skrive kinesisk, så er han blevet så god til at tale det, at han vandt en Rotary-konkurrence om at præsentere Taiwan i en lile reklamefilm. Det gjorde Daniel ikke bare i flotte billeder, men også ved at fortælle om det på kinesisk, og han ved meget mere om landet med de mange templer og traditioner nu.

- Jeg har lært den taiwanesiske kultur at kende og hvordan det er at bo i et helt andet land, siger Daniel, der bogstaveligt talt har mærket den anderledes kultur på sin egen krop. Både da han blev optaget i de voksnes rækker ved et særligt ritual, da han var med i en såkaldt løve-dans, og da han sagde ja til at prøve noget, de færreste nok ville have lyst til.

- Det vildeste, jeg har prøvet, er, at jeg var et sted, hvor de skal jage alle de dårlige ting væk ved, at de løfter en person op og går rundt i cirkler, og så kaster folk fyrværkeri på ham, fortæller Daniel, og da nogen spurgte, om der var nogen, der ville prøve det, så meldte han sig.

- Det er kun én gang, man kan prøve det, så det ville jeg bare, siger han og det blev da også en oplevelse.

- Jeg fik lidt sår, men det mest overvældende var, at der er så meget støj, siger han, og da han bagefter blev interviewet til taiwanesisk tv om sin oplevelse udtalte han, at det havde været spændende, og at han var meget glad.

- Det var noget, jeg gjorde, fordi jeg gerne ville overskride grænser, men jeg var nok den, der var mest bange, siger Daniel.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 12. august.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk