23. oktober 2017
For fire år siden kom Idris Osso til Danmark som flygtning fra Syrien. Nu taler han dansk og arbejder for Røde Kors i Asylcenter Sandholm. Foto: Annemette Jensen
For fire år siden kom Idris Osso til Danmark som flygtning fra Syrien. Nu taler han dansk og arbejder for Røde Kors i Asylcenter Sandholm. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idris taler fire sprog hver dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idris taler fire sprog hver dag
Egedal - 09. august 2017 kl. 05:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annemette Ross Jensen
Kurdisk, arabisk, engelsk og dansk. 29-årige Idris Osso fra Ølstykke taler alle fire sprog, og i sit job som ansat hos Røde Kors har han brug for dem alle sammen.

- Jeg taler de fire sprog hver dag, og det er jeg glad for, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

På de fire år, der er gået, siden Idris i 2013 kom til Danmark som flygtning fra Syrien, har han lært at tale dansk, skaffet sig et job, påtaget sig frivilligt arbejde og bygget en tilværelse op i Ølstykke sammen med sine forældre. Inden han flygtede fra Syrien, læste Idris Osso engelsk litteratur på universitetet i Aleppo, og da avisen talte med ham for to år siden, var han i gang med det sidste modul i sin danskundervisning, Dansk 3, og drømte om at læse videre.

I december 2015 bestod han Dansk 3, men allerede i januar 2016 tog hans liv en ny drejning. Idris søgte nemlig job på Røde Kors Asylcenteret i Auderød og startede der den 20. januar 2016.

- Det kommer jeg ikke til at fortryde. Det er jeg virkelig glad for, siger Idris.

I Auderød arbejdede han på kontoret, der modtager asylansøgerne, indkvarterer dem og hjælper dem med forskellige praktiske gøremål som at skaffe dyne eller sengetøj, hvis de mangler, eller ringe til 1813, hvis de har brug for lægehjælp. Den 30. juni lukkede asylcenteret i Auderød, men Idris glæder han sig over, at han har fået lov at fortsætte sit arbejde i Asylcenter Sandholm i Allerød fra 1. juli med næsten de samme opgaver.

- Jeg har skiftet vagt, så jeg arbejder om aftenen og for det meste arbejder jeg med unge drenge fra Nordafrika mellem 16 og 18 år, så opgaverne er lidt anderledes, og det er mere pædagogisk, siger Idris.

Hans plan er nu at fortsætte med at arbejde for Røde Kors så længe, han kan.

- Først og fremmest synes jeg, jeg lærer rigtigt meget af Røde Kors. Det er et akademi i sig selv, og jeg er blevet bedre til dansk - både til at skrive og tale. Jeg lærer faglige ting, og får også personlige kompetencer ved at tale med mennesker og hjælpe dem. Jeg synes, jeg lærer rigtigt meget, og det vil jeg gerne blive ved med, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk