23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Medborgerhuset kontra Lipperts - det kreative kulturhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Medborgerhuset kontra Lipperts - det kreative kulturhus
Debat Taastrup - 05. oktober 2017 kl. 10:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jørgen Hegner Christiansen
Aarkitekt MAA, Lindevej 28 A, Taastrup

Jeg har i de seneste uger fået alarmerende meddelelser fra mine gamle medborgerhusvenner om, at man fra kommunalt hold havde planer om at ændre navnet 'Taastrup Medborgerhus' til 'Lipperts - Det kreative kulturhus'. Det er muligt, at det allerede havde skiftet navn i 2016, som det hævdes på internetsiden http://kulturhusenehtk.dk/kulturhusene/medborgerhuset-lipperts/, men det giver alligevel anledning til refleksioner hos en gammel nabo og medspiller til etablering af Medborgerhuset i sin tid.

Jeg er født og opvokset i kommunen og flyttede med mine forældre ind på Parkvej 4, 1.sal i 1957 og er derfor et førstehåndsvidne til, hvad der foregik på den anden side af gaden. Det var ikke gode tider for Lipperts Hotel, som måtte sælge det hele til HB, Hovedstadens Brugsforening, og Svend Lippert fortsætte som forpagter, mens HB byggede en topmoderne selvbetjeningsbutik på hjørnegrunden til Taastrup Hovedgade. Hoteldriften forsvandt på det nærmeste, men Svend Lippert, og senere sønnen Bent, overlevede en tid på en krostue med et tvivlsomt ry og den stadigt eksisterende festsal som eneste aktiv, hvor utallige konfirmationsfester og afdansningsballer, inklusive mine egne, blev afholdt.

Under alle omstændigheder forfaldt hele herligheden, fordi HB ikke havde andre interesser end at drive supermarkedet på hjørnet af Parkvej og Taastrup Hovedgade. Da Parkvej så skulle udvides og supermarkedet derfor nedrives, var markedet åbent for spekulanters opkøb, hvilket gav anledning til mange lokale bekymringer. Der var rygter om højhus og en massiv udnyttelse af grunden, samtidig med at lokale kræfter samlede sig om at bevare bygningerne som et højst tiltrængt medborgerhus i byens midte, der skulle kunne rumme alle former for kulturelle aktiviteter. Det var nemlig sådan, at på daværende tidspunkt kunne bankospil til gavn for idrætsforeningerne og den selskabelige forening for 40+ere 'KOM IGEN' med dans og underholdning, datidens internetdating, IKKE få tildelt lokaler i det såkaldte kulturcenter på Poppel Allé. Sådanne aktiviteter var ikke tilstrækkeligt finkulturelle. Beliggenheden lige over for stationen var jo ideel, så der var noget at kæmpe for. Medborgerhusforeningen Lippert's venner blev etableret på et meget bredt folkeligt og politisk grundlag, og efter hårde, også urimeligt hårde, politiske kampe endte det med at Medborgerhuset blev en realitet.

At man i dag så inddrager Svend Lipperts navn i husets identitet kan virke noget søgt. I min generation (jeg er født i 1951) kan vi selvfølgelig huske navnet på facaden, men ærlig talt havde han jo meget lidt med stedets glansperiode at gøre. Tiden under og efter 2. verdenskrig var een lang forfaldsperiode, som jeg i hvert fald var vidne til, især det begrædelige forfald efter salget til HB.

Jeg synes ikke, der er speciel grund til at mindes navnet i dag, selv om vi måske kan huske personen i sin store sorte Opel Kapitän, altid ulasteligt klædt i sort jakkesæt med butterfly, men også som arbejdsgiver for et personale af stærkt aftagende kvalitet. Da kommunen overtog huset, var vi i Medborgerhusforeningen meget chokerede over det forfald, han havde forladt stedet i.

Kommunen og Medborgerhusforeningen fik det hele på fode igen i kraft af et beskæftigelsesprojekt, hvor mange håndværkere, arbejdsfolk og teknikere fik styr på tilværelsen og kom ind på arbejdsmarkedet igen. Hvorfor underkende den situation, vi derefter møjsommeligt opbyggede? Lipperts er ikke en identitet, nogen i dag er i stand til et føle noget for. Han var bare en restauratør blandt så mange andre, der søgte at skabe sig en forretning. Han havde bare det held i en periode at kunne sætte sit navn på en af byens mest markante bygninger, lige over for stationen. Og hvor mange husker det i dag? Før hans tid hed stedet Taastrup Nykro, og under det navn er de nuværende bygninger blevet til. Husets nuværende identitet og indretning blev skabt under renoveringen i et samarbejde mellem Medborgerhusforeningen og projektets udpegede teknikere, og jeg tror ikke der er meget andet tilbage end en panelvæg og et glasskab til trofæer fra Lipperts tid. Alt andet er helt nyt. Det skulle da lige være toiletterne ved bagindgangen, men OK.

Vi er mange, der er meget tilfredse med navnet MEDBORGERHUSET - for det er det, det er. Og fordi vi i Medborgerhusforeningen skabte det som et sted for alle, der ville tage imod det. Det nye navn er et populistisk anslag, der vidner om en meget ringe indsigt i vore lokalhistoriske referencer, og som er helt unødvendigt navneskifte i forhold til husets aktiviteter.

Så kære Peter Mark Lundberg, leder af kommunens kulturhuse, hvad er baggrunden for den slags smarte markedsføringstricks, som ikke tjener noget som helst andet formål i lokalsamfundet end forandringens?

Jeg imødeser gerne et begrundet svar.

Peter Mark Lundberg
Leder af Kulturhusene

Det er korrekt, at der i forbindelse med udviklingen af husets nye profil er anvendt både navnet Medborgerhuset og navnet Lipperts. Sidstnævnte er nu ikke født af 'smarte markedsføringstrick', men fordi caféen i mere end 10 år har heddet 'Café Galleri Lipperts'. Den originale skiltning hænger stadig på døren.

Jeg kan oplyse, at byrådet netop har besluttet, at der vil blive udskrevet en konkurrence, hvor alle borgere kan komme med deres bud på et godt navn til Medborgerhuset. Juryen vil bestå af fritids- og kulturudvalget, og konkurrencen vil blive annonceret senere.