25. maj 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi ønsker også et grønt Strøby Egede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi ønsker også et grønt Strøby Egede
Debat Stevns - 12. maj 2017 kl. 06:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: Kommentar til læserbrevet i DAGBLADET 8. maj »Vi ønsker et grønt og mangfoldigt Strøby Egede«.

Jeg er helt enig i de synspunkter som Michael Graakjær og Betina Baden fremfører i læserbrevet.

Det er visionsløst og kortsynet, når man støtter bebyggelser, som leder tankerne hen på 70'ernes og 80'ernes forstæder. I stedet skal vi understøtte og værne om det, som Stevns er. Nemlig en landkommune med landsbymiljøer, masser af natur og frisk luft.

For nylig var jeg til møde i Real Dania, hvor temaet var byudvikling. Real Danias anbefalinger var netop, at vi skaber byudvikling, som har et grønt islæt og med rammer, der i sig selv skaber sociale og bæredygtige fællesskaber i respekt for den omgivende natur.

Jeg mener, at når vi udstykker og bygger, skal vi gøre det på en måde, så vi skaber landsbymiljøer i byerne.

Vi skal eksempelvis ikke lave strømlinede asfalterede cykelstier, der opfordrer til hurtig kørsel, men tænke i snoede, hyggelige stiforløb. Når vi arbejder med byudvikling, skal vi samtidigt tænke i beplantning, biodiversitet og understøtte den eksisterende natur.

Strøby Egede er vores absolut største udviklingsområde, og derfor skal vi konstant kapacitetstilpasse Strøbyskolen, daginstitutioner og idrætsfaciliteter, så det svarer til behovet.

Selvfølgelig skal børn fra Strøby Egede, Strøby og omegn gå på Strøbyskolen. Det er et politisk ansvar at sikre det.

Nyt Stevns er meget enige med SF og Enhedslisten i denne sag.

Mogens Haugaard
borgmester
Nyt Stevns