28. april 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen tvinges væk fra Stevnshøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen tvinges væk fra Stevnshøj
Debat Stevns - 19. marts 2017 kl. 08:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har den sidste tid floreret en del rygter om, at kommunens personale skulle have udsat vores ældre beboere på Stevnshøj for pres og trusler for at tvinge dem ud af deres boliger for i stedet at blive »tvangsflyttet« til Hotherhaven i Hårlev eller andre steder.

Da jeg blev gjort opmærksom på de omtalte rygter, blev jeg meget overrasket og bekymret, og jeg satte omgående gang i en undersøgelse for at få be- eller afkræftet, om der var hold i rygterne.

Beboere og pårørende er efterfølgende blevet kontaktet, og det er heldigvis et helt andet positivt billede, der kommer frem om oplevelsen af den proces, som har fundet sted.

Der er blandt dem, der flyttes, en udbredt glæde og positivitet over, at der har været den åbenhed og valgfrihed til også at kunne sige nej tak til tilbuddet, og enkelte har efter først at have sagt nej tak bestemt sig for alligevel at flytte. Der har også været beboere, der i samme proces har kunne flytte i en anden bo-gruppe, hvilket har skabt stor glæde.

Der er rigtig mange følelser forbundet med plejecentrene, men at der skulle være tale om tvang og trusler, må henhøre under ammestuehistorier eller sladder, når hverken jeg som formand eller mine udvalgsmedlemmer ikke har hørt fra dem, der skulle være blevet forurettede eller deres pårørende.

Social- og Sundhedsudvalget er i gang med en stor ny plejecenterplan, som involverer rigtig mange mennesker, og det kan i sagens natur ikke undgås, at der opstår spørgsmål undervejs. Vi har afholdt flere borgermøder, og der kommer sikkert flere med tiden, da det kun er i vores alles interesse at skabe så gode forhold for vores ældre medborgere som overhovedet muligt.

Påstande om, at vi bare skal beholde, hvad vi har, og at vi alle med tiden skal på »hjemmet«, er levn fra en svunden tid, som i dag er afløst af »længst muligt i egen bolig« med støtte fra hjemmeplejen. Vores plejecentre skal i dag kunne tilbyde en langt mere effektiv og seriøs støtte til vores svageste borgere, som ikke kan klare sig selv. Bliver man ramt af demens, skal vi kunne tilbyde specialuddannet personale for at opnå mest livskvalitet. Antallet af borgere med demens er eksploderet, så behovet for pleje er et helt andet end for blot tre-fire år siden.

Vi kan ikke økonomisk magte at have de samme tilbud overalt i kommunen, men vi skal udvikle ældreboligerne de steder, hvor borgerne gerne vil bo, og plejecentre og plejeboligerne, hvor det giver mest muligt kvalitet for pengene.

Thor Grønbæk
(løsgænger)
formand for Social- og Sundhedsudvalget