21. juli 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næste stop: Bedre offentlig transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næste stop: Bedre offentlig transport
Debat Rudersdal - 08. maj 2017 kl. 14:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Rudersdal: I mandags kunne man læse i Rudersdal-sektionen, at Miljø- og Teknikudvalget har besluttet et tiltag, som vil gøre det nemmere at cykle til Birkerød Gymnasium (BG).

Stor ros til lokalpolitikerne i Miljø- og Teknikudvalget.

Endelig er det ikke folkeskoleeleverne, men de unge, der får forbedrede transportmuligheder til deres uddannelse.

Det gavner, det gør det virkelig, at de unge har nemmere ved at cykle til skole.

Men når det så er sagt, vil jeg håbe at det næste trin i forbedringen af transportmulighederne til BG vil være, at der kommer bedre offentlig transport.

Godt nok går der et par busser omkring BG, men det er stadig ikke tilstrækkeligt.

Birkerød Station er der såmænd også, men der er 1,3 kilometer på gåben.

Jeg ved selv fra min gang på Nærum Gymnasium, som er omkring samme størrelse, at mere og bedre offentlig transport også gør, at flere af eleverne tager bussen eller toget.

Jeg håber, og jeg tror også, at en stor del af BGs elever håber, at næste trin er at forbedre den offentlige transport til BG.

Daniel Poulsen (S) Bystykket 24 2850 Nærum