24. juli 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal Gershøj Kro rives ned?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Gershøj Kro rives ned?
Debat Midtsjællands Folkeblad - 16. maj 2017 kl. 14:24
Af Stina Lund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gershøj Kro har stået tom siden efteråret 2016 og er nu i fare for at blive revet ned eller i bedste fald omdannet til ejerlejligheder.
Heldigvis kan dette ikke lade sig gøre, fordi lokalplanen for Gershøj siger, at der skal være krodrift, og at der ikke kan indrettes lejligheder. Men en lokalplan kan jo ændres, hvis kommunalbestyrelsen synes. Ejerne forsøgte allerede i 2014 at få ændret lokalplanen, så de kunne indrette lejligheder i kroen. De hævdede dengang, at det ikke kunne lade sig gøre at drive kro i Gershøj. Det er naturligvis ikke rigtigt! Der har været krodrift i Gershøj i over 100 år, og når de nuværende ejere ikke kan få det til at løbe rundt, så må det være, fordi de ikke kan finde ud af at drive kro, eller fordi de har givet deres forpagtere nogle vilkår, som gør det svært at drive Gershøj Kro.

Borgergruppe i Gershøj

En gruppe borgere i Gershøj tror på, at det kan lade sig gøre at drive Gershøj Kro, og har planer om at købe og drive kroen. Det kan nemlig godt lade sig gøre for et mindre lokalsamfund at købe og drive en kro. Ørsted Kro på Djursland (http://oerstedkro.dk/) er bevis på, at det kan lade sig gøre. I 2013 blev kroen opkøbt af lokale borgere, som lige siden med stor succes har drevet kroen. Ørsted Kro har normal krodrift men fungerer også som kultur- og aktivitetshus. Hvis det kan lade sig gøre i Ørsted, så kan det også i Gershøj!

Der har været afholdt borgermøder i Gershøj og gruppen ”Gershøj Kro’s Venner” har holdt ”åben kro” arrangement og vist kroen frem for interesserede borgere.
Der var stort fremmøde, og der er en rigtig god opbakning i Gershøj og omegn for, at byen selv overtager og driver kroen. Selv om der er alvorlige problemer med fugt og skimmelsvamp og manglende vedligehold, mener jeg, at der kan siges mange positive ting om Gershøj Kro. Gershøj Kro og Havn er et smørhul i Hornsherred, og stedet tiltrækker mange turister, lystsejlere, og folk fra nærliggende byer.

Kroen har et godt, gammelt ry som ”Åle-Kroen ved Roskilde Fjord”. Og da der blev lidt længere mellem ålemenuerne, har den seneste forpagter fået kroen på landkortet igen med hyggelige og velbesøgte jazz- og mad-arrangementer. Dertil kommer, at kroen er meget charmerende og har en åbenlys badehotels-atmosfære. Jeg er derfor sikker på, at det kan lade sig gøre at drive Gershøj Kro som en god forretning, især med den store opbakning, der er fra lokalbefolkningen.

Beskyttet af lokalplan

Lige nu er kroen beskyttet af lokalplanen for Gershøj. I den står, at der ikke kan indrettes ejerlejligheder, og at der skal være krodrift. I 2014 forsøgte de nuværende ejere at få ændret lokalplanen, idet de fejlinformere Lejre kommunalbestyrelse, om at det ikke kunne lade sig gøre at drive Gershøj Kro på et rentabelt grundlag. Jeg frygter, at de nu igen vil forsøge at få ændret lokalplanen med de samme argumenter. Det må ikke ske! Historien viser jo med al tydelighed, at det kan lade sig gøre at drive kro i Gershøj.
Gershøj og Hornsherred har ikke brug for flere ejerlejligheder, vi har brug for en driftig kro og liv i byen og på havnen.

Anni Bech Nielsen
Gershøj