22. september 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er os selv, der skaber udenfor-skab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er os selv, der skaber udenfor-skab
Debat Midtsjællands Folkeblad - 12. september 2017 kl. 10:44
Af Stina Lund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alt for mange mennesker er udenfor fællesskabet.
I den forgange uge offentliggjorde Dansk Center for Undervisningsmiljø en rapport, der viser, at det står helt galt til med inklusionsstrategien i landets folkeskoler. Rapporten konkluderer, at 25.000 elever i folkeskolernes 4.-9. klasse mistrives – det svarer til ca. 8% af alle elever, og det er rigtig mange unge liv. Professor Hans Henrik Knoop fra DPU, Aarhus Universitet udtaler til Politiken i den anledning, at: De er næsten sikre på at tage skade af det, hvis ikke der bliver grebet ind.
Desuden kunne 25% af eleverne i undersøgelsen ikke svare ”ja” til, at de andre elever accepterer mig, som jeg er.
Det er den nye generation, der vokser op – dem der skal bære vores samfund ind i fremtiden. Dem der har brug for robusthed og tro på egne evner. Dem der gerne skulle se på sig selv og ”de andre” som ligeværdige og anerkendende medspillere i fællesskabet.
Vi bliver nødt til at spørge os selv: hvor er vi på vej hen? Hvad ender det med, hvis vi ikke ændrer retning?
For mig ser det ud som om, vi er i fuld gang med at skabe et samfund baseret på udenfor-skab, og det gælder ikke kun for eleverne i folkeskolen.
Vi sætter etiketter på folk og putter dem i kasser. Der er kontanthjælpsmodtagerne, de fysisk handicappede, de ledige, de sindslidende og psykisk sårbare, de ressourcestærke og ditto svage, de plejekrævende ældre, de fremmede og de offentligt ansatte.
Listen er lang, men fælles for alle betegnelserne er, at det er de fremmedgjorte – dem vi kan skille ud som en særlig art, når vi ikke længere blot betragter hinanden som ligeværdige mennesker i samfundet.
Der er et valg, vi skal tage. Skal vores tilgang være, at udfordringerne er knyttet til det enkelte menneske, som dermed bliver problemet i sig selv? Eller skal vi betragte problemerne som et udtryk for barrierer imellem ligeværdige mennesker på den ene side og den (ekskluderende) måde, vi indretter samfundet på, på den anden?
FNs handicapkonvention sætter spørgsmålet på spidsen. Med den ser vi handicap som et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Det er altså i samspillet med omgivelserne, at mennesker bliver handicappede - og et handicap skal i denne sammenhæng forstås som et ringere udgangspunkt for at indgå i fællesskabet på lige fod med alle andre.
Det er på høje tid, at vi tager fat i os selv og begynder at indrette vores samfund anderledes, hvis vi reelt mener, at der ikke er ét menneskeliv, der er mere værd end et andet.

Sine Agerholm, byrådsmedlem, Lokallisten for hele Holbæk Kommune