23. oktober 2017
Der er brug for flere ansatte her på Prøvestenen, mener Enhedslisten.
Der er brug for flere ansatte her på Prøvestenen, mener Enhedslisten.
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulighed i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulighed i Helsingør
Debat Helsingør - 08. august 2017 kl. 15:47
Af Allan Berg Mortensen, formand på Beskæftigelsesudvalget, byrådsmedlem, Enhedslisten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I Helsingør findes der mange borgere der lever et godt liv. Et liv med en god økonomi, en god bolig, et godt arbejde og mulighed for at tage på ferie og gå ud og spise med jævne mellemrum. Samtidigt findes der en mindre gruppe borgere der ikke har disse muligheder, oftest borgere der er syge eller arbejdsløse. 6.489 borgere i Helsingør Kommune er på hel eller delvis offentlig forsørgelse og har dermed et minimumseksistensgrundlag. F.eks. modtager en kontanthjælps-borger 11.143 kr.kr. om måneden og 14.808 kr. om måneden hvis det er en forsørger. Penge der vel at mærke skal betales skat af. Unge under 30 modtager et mindre beløb. Politikerne i Helsingør Byråd tilhører den første gruppe af borgere. Dem med god bolig, godt arbejde og god økonomi. Måske er det derfor det fortrinsvis er den gruppe borgere de laver politik for.

Borgere der er syge eller arbejdsløse skal naturligvis først og fremmest støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet men derudover have et anstændigt livsgrundlag imens. I Beskæftigelsesudvalget har vi gjort et stort arbejde for at hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet og det lykkes også. Vi har ansat flere jobkonsulenter og arbejdsløsheden er faldet, også mere end konjunkturerne tilsiger. Heldigvis har et enigt byråd støttet vores forslag.

Imidlertid er der et flertal i Helsingør Byråd for at give skattelettelser til de borgere der klarer sig godt. Ved de sidste par års budgetforlig er grundskylden sat ned, til glæde for borgere der har svært ved at betale deres grundskyld men allermest til glæde for borgere der har en god økonomi. Dem der har skal mere gives synes at være Dansk Folkeparti, Konservative og Venstres mantra.

Det mest fornuftige ville selvfølgelig være at afskaffe grundskylden og i stedet beskatte den arbejdsfrie gevinst ved salg af bolig men indtil det bliver gennemført skal vi ikke sænke grundskylden i Helsingør Kommune.

Vi skal ansætte flere jobkonsulenter og få flere i arbejde og så skal vi være langt mindre restriktive i forhold til at tildele førtidspensioner, flexjob, ressourceforløb og revalideringer. Mennesker skal ikke fastholdes på kontanthjælp hvis de er syge men hjælpes videre, f.eks. på en pension. Det er vigtigere end at hjælpe borgere der har det rigtig godt med at få det bedre.