20. august 2017
Denne udstilling lavet af 9. klasserne finder lokal Nye Borgerlige-formand for »kulturradikal«. Foto: Helsingør Kommune
Denne udstilling lavet af 9. klasserne finder lokal Nye Borgerlige-formand for »kulturradikal«. Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunal tørklæde-tilvænning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunal tørklæde-tilvænning?
Debat Helsingør - 09. maj 2017 kl. 10:10
Af Ulla Kokfelt, Formand Nye Borgerlige Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
"Fra lys til mørk. Fra mand til kvinde. Og omvendt"

arrow Læs også: Elever skifter hudfarve og køn

Sådan starter Helsingør Kommune et opslag på sin Facebook side d. 6. maj. I opslaget er der vist fem billeder, som viser henholdsvis én mand og tre piger, der er sminket mørkere og én pige, der er sminket lysere. Men de tre piger er ikke blot sminket mørkere - de har også fået muslimsk hovedtørklæde på. Billederne er en del af et projekt, hvor kommunens 9. klasser i december 2016 skulle lære om mangfoldighed og racisme. Projektet har resulteret i udstillingen "Med andre øjne" på Kulturværftet, som er støttet af Integrationsrådet Helsingør og Helsingør Kommunes kulturpolitiske pulje.

Men det er tydeligt, at projektet toner urent flag og handler mere om kultur og religion end om racisme. Og at "mangfoldighed" kun går én vej.

I et større foto-galleri på http://medandreojne.com/fotogalleri-2/ er det påfaldende, at der ikke er ét eneste billede af en pige med tørklæde, der har taget det af, eller af en mand der har taget det på - for at blive set med andre øjne. Til gengæld har 17 ud af 32 kvinder og piger, der er afbilledet, fået tørklæde på.

"Med andre øjne" er produceret af Global Stories, som selv beskriver projektets formål således: "Hvordan ville verden se ud hvis du havde et andet køn, en anden hudfarve eller hvis du sad i kørestol? Hvad er mangfoldighed og hvornår er man racist?"

Man kan få den tanke, at Helsingør Kommune ikke har haft en vederhæftig beskrivelse at bedømme ud fra, da de valgte at godkende projektet, implementere det i 9. klassernes undervisning og finansiere det af borgernes skattepenge. Eller man kan frygte, at kommunen vidste hvad den gjorde.

I alle tilfælde er et stærkt politiserende, kulturradikalt projekt som dette så langt fra en kommunal opgave, som man overhovedet kan komme.