21. august 2017
Julie Herdal Molbech, Alternativet, Spidskandidat i Helsingør Kommune, Kandidat til Region Hovedstaden.
Julie Herdal Molbech, Alternativet, Spidskandidat i Helsingør Kommune, Kandidat til Region Hovedstaden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor »lÅxus«...?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor »lÅxus«...?
Debat Helsingør - 09. august 2017 kl. 21:55
Af Julie Herdal Molbech, Alternativet, Spidskandidat i Helsingør Kommune, Kandidat til Region Hovedstaden
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Hvorfor skal vi nu tale om lÅxus? Kunne vi ikke bare bruge de konventionelle politikbegreber 'velfærd', 'byrum', 'byliv' osv.? Jo - men så alligevel ikke. Fordi lÅxus er en måde at tale om en ny sammenhæng. Fx at se udviklingen af byrum som en del af velfærdsudviklingen, at se ungepolitik som en del af vores sundhedspolitik, at se diskussionen om 'land og by' som hinandens forudsætninger, ikke modsætninger.

Det hænger sammen!
lÅxus handler om, at vi kan få et bedre liv, ved at gøre det lettere for os allesammen at nyde den natur vi har og forbedre vores byrum. Målet er at vi skal øge livskvaliteten og sænke forbruget samtidigt. At vi kan få det bedre for mindre.

Jeg gik for nylig forbi Post Box i København. Her er opsat en containerby med fokus på kunst, design workshops, markeder og kulturelle arrangementer indtil området videreudvikles til et nyt bykvarter. Danica Ejendomme, som ejer grunden, vil se, hvordan borgerne egentlig bruger dette stykke byrum - inden de udvikler på det. Det kunne vi måske også gøre ved havneområdet her i Helsingør. I Fredericia har man lavet byhaver ved havnen - det er også en mulighed.

Vi kan få mere lÅxus i Helsingør - og det behøver ikke koste en bondegård. Grøntsagerne fra byhaver kan bruges i vores institutioner. En legeplads på torvet er et godt (og gratis) udflugtsmål for unge som gamle. Og tænk hvis nogle af de unge fra byen byggede en økologisk juicebar af upcyclede møbler lige ved siden af? Sådan - lÅxus! Et mix af bedre bedre byrum, bedre livsstil, samvær og ja - en forretningsidé. Lidt mindre forbrug - lidt mere livskvalitet.

Dette er bare nogle af mine idéer om lÅxus. Men jeg vil faktisk helst høre dine. I Alternativet arbejder vi med involverende demokrati og ønsker at inddrage borgere, organisationer, erhvervsliv m.m. i udviklingen af vores samfund.

Hvor kan du se muligheder for mere lÅxus? Hvilke ideer er du blevet inspireret af? Hvor har du haft det fedt i sommerferien - uden at bruge en formue på kaffe og croissanter eller rosé og roastbeef?

Bland dig i debatten. Del billeder, film eller bare din idé eller mening. Skriv på Facebook LÅxus i Helsingør eller på Instragram med #låxusihelsingør