20. oktober 2017
Ren socialisme, mener læseren.
Ren socialisme, mener læseren.
Foto: Thomas Arnbo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der skal rokeres om i det socialistiske skolesystem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal rokeres om i det socialistiske skolesystem
Debat Helsingør - 11. marts 2017 kl. 15:29
Af Rolf Vallebo Thorngaard, Sommervej, Hornbæk, borgmesterkandidat
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Helsingør: Der skal rokeres om i det socialistiske skolesystem....

Vi hører det tit. Åh, de stakkels skolelærer, der må slide og slæbe imellem kl. 08.15 og 14.30. Gud-Fader-i-skuret, hvor har jeg ingen medlidenhed med dem. Enhver skolelærer har en grundløn på ca. 28.000,- kr. pr. måned, mulighed for kørselsgodtgørelse efter Statens regler, ferie- og helligdage på de bedste betingelser, lønregulering for hvert trin afhængigt af erfaring osv. Kort sagt; De danske skolelærere har det godt. De lider ingen nød. Måske der skal bruges tid til forberedelse, men andre lønslaver, hvor jeg selv er en af dem, bruger de tidlige morgentimer eller aftentimer til det - om jeg har medlidenhed med en dansk skolelærer ? Nej, aldrig. En dansk skolelærer er vel nok det mest snotforkælede menneske i det offentlige system. Jeg har variabel indtægt. Min løn er afhængig af mine salgstal hos mine kunder. Lave salgstal, giver lav løn. En skolelærer får det samme i løn, uanset skolelærerens evner og kvalifikationer. Forkert ? Ja, det mener jeg. Det danske skolesystem skal have foretaget et grundigt eftersyn. Der skal gøres op med det socialistiske skolesystem, som vi har oplevet i flere generationer. Flere kan nok huske Lektor Blomme i filmen Det Forsømte Forår. Han er en udemærket rollemodel, til det skolesystem, som jeg mener den danske folkeskole sulter efter. Utilpassede elever, udløser automatisk en reprimande fra skolelæreren fx med en "flad" fra højre mod venstre og retur.

Vi skatteborgere skal forvente meget mere af de danske skolelærere. Karakterer, eksamener og individuel vurdering af eleverne, skal ske på et meget tidligere klassetrin, end gældende for nuværende. Elever med stærke boglige evner i skolen, skal placeres i "Super-Klasser", og andre elever med middelmådige eller dårlige evner, skal ligeledes inddeles i klasser, hvor de matcher andre elever. Lige børn leger bedst, og det sker i rum, med tilsvarende elever på et bogligt niveau, nøjagtigt som det også sker på en dansk arbejdsplads. Eksemplet med fr. Jannie Spies, der overtog Spies-koncernen i 1984, uden at være i besiddelse af nogen kvalifikationer på det område, er vel et meget godt eksempel på en person, som fik en stol tildelt, hvor hun ikke passede til. I nyere tid har vi oplevet MAERSK LINE, komme i alvorlige problemer, fordi ledelsen i flere af divisionerne, har manglet evnerne til at føre "skibet sikkert igennem søens udfordringer" - regnskabsåret 2016 for MAERSK LINE, fortæller et tab på 13,2 milliarder kroner. Det er et tab på mere end 1 milliard pr. mdr.

Ideen med opdeling af eleverne er også, at enhver elev kan rykke både op og ned, i de tre nævnte klasser, med "Super-Klassen" som pendant til Superligaen i fodbold.

Eleverne lærer på et meget tidligt tidspunkt, den form for konkurrence, forældrene oplever på en privat dansk arbejdsplads. Der skal kæmpes og fightes på en dansk arbejdsplads, for at holde arbejdspladsen oven vande. Ansatte i Helsingør Kommune, vil ligeledes blive pålagt, at følge mine dikterede retningslinjer, normer og pli, når jeg overtager Borgmester-stolen efter Kommunalvalget 2017. Kan en ansat i Helsingør Kommune ikke leve op til mine standarder, er det et tegn på fejlplacering i organisationen, med efterfølgende besked om, at rydde skrivebordet og forlade arbejdspladsen inden for 20 min.