18. oktober 2017
Cykelteket i Værftshallerne.
Cykelteket i Værftshallerne.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelteket lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelteket lukker
Debat Helsingør - 05. oktober 2017 kl. 11:32
Af Lars Andreassen, formand Dansk Cyklistforbund Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
På mandag vedtager byrådet budgettet for 2018, og her er en fortsættelse af Cykelteket desværre ikke med.

Cykelteket har eksisteret i 3 år og har været en ubetinget succes. Cykelteket har siden åbningen i januar 2015 udlånt cykler 2150 gange og har 1075 registrerede lånere. 341 besvarelser fra lånere i Cykelteket per 19. juni 2017, viser blandt andet at:

Hvis lånerne havde en cykel, som den de har lånt i Cykelteket, mener 60 procent at de ville cykle mere, og 11 procent vil erstatte deres daglige bilpendling med cykling eller kombinationsrejser.

49 procent svarer, at de overvejer at købe en cykel, som den de har prøvet i Cykelteket, og 24 procent svarer, at de måske overvejer det. Dette kan også mærkes hos de lokale cykelhandlere, som melder om øget interesse i specialcykler samt flere salg til kunder, som har lånt en cykel i Cykelteket først.

Der er altså flere gode grunde til at føre Cykelteket videre. Der er mange, der afprøver Cykeltekets cykler inden de vælger, hvilken cykel, de vil købe, og Helsingør Kommune kan, ved at beholde Cykelteket, leve op til at være den cykelby, som kommunen ikke undlader at promovere sig som at ville være.

Cykelteket kan være med til at få ældre til at cykle op ad flere bakker, pendleren til at cykle længere eller kombinere cyklen med toget eller forældre til at cykle børnene i vuggestue og børnehave i stedet for at køre dem i bil.

Byrådet vil som nævnt på mandag nedlægge Cykelteket og spare 300.000 kr. Men det er en meget kortsigtet beslutning, for hvad man også skal tage i betragtning er de besparelser, kommunen på lang sigt kan høste. Hvis flere bruger cyklen, vil sygefraværet falde, udgifter til vedligeholdelse af veje vil blive færre, og klimaet vil få det bedre.