19. oktober 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tingbakke efterskole skal være privat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tingbakke efterskole skal være privat
Debat Gribskov - 18. september 2017 kl. 11:49
Af Trine Egetved og Jesper Behrensdorff, Byrådsmedlemmer, konservative
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere børneudvalgsformand fra nytgribskov er ude med et forslag om at etablere en efterskole på Tingbakkeskolen i Esrum. Det lader til, at lokallisten nu endelig erkender at skolestrukturen, som blev tilvejebragt under Anders Gerner Frost, har skadet mere end den har gavnet vores små lokalsamfund.

NytGribskov lover, at ønsket om at etablere en efterskole ikke er tomme valgløfter. Hvad det så er, må stå hen i det uvisse. For det er ikke en mulig eller lovlig løsning.

Efterskoler reguleres af efterskolelovgivningen og kan ikke drives at kommunen. Vi er sikre på, at vi taler på en meget stor del af Byrådets vegne, når vi siger, at skulle der komme nogle private aktører, som ønsker at etablere en efterskole i Esrum, så vil vi i Byrådet synes, at det er en fremragende ide. Og det vil der være bred opbakning til. Men det er ikke noget, vi kommunalt kan beslutte at etablere og drifte eller sammenblande med den lokale folkeskole. Sådan er lovgivningen og den skal vi følge.

I Esrum/Esbønderup fornemmer vi en stor tilfredshed med, at vi har fået stoppet projektet med indflytningen af børnehaverne på skolerne. Der er tilfredshed med de lidt mindre og lokale dagtilbud i begge byer. Det Konservative Folkeparti ønsker at udvikle Tingbakkeskolen og er meget åbne over for lokale løsninger, som vi senest har set i Ramløse. Det vil være helt naturligt, at en skole, som ligger lige ved indgangen til den nye nationalpark, udvikler en profil i forhold til nationalparken. Man kunne vælge at etablere et udeskolemiljø, som hele kommunens børn kunne have glæde af. Vi har set det fungere med stor succes i Fredensborg Kommune. Det vigtigste for Det Konservative Folkeparti er, at løsningen ikke trækkes ned over lokalområdet som et færdigt koncept, men udvikles i samarbejde med brugere og lokalsamfund. Den metode giver nemlig bæredygtige løsninger, som efterfølgende vil blive brugt af lokalbefolkningen.