19. oktober 2017
Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ng og S er alene ansvarlige for byggesag på Østre Alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ng og S er alene ansvarlige for byggesag på Østre Alle
Debat Gribskov - 02. oktober 2017 kl. 15:19
Af Jannich Petersen, V, viceborgmester
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med interesse har jeg noteret mig indholdet i Steen Folke Nielsen`s læserindlæg i Amtsavisen den 26/9. Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for den tillid, Steen Folke Nielsen har udvist mig ved sidste valg. Jeg håber naturligvis, at denne tillid vil fortsætte. Steen Folke efterlyser en handling fra borgmesteren i sagen på Østre Alle i Gilleleje, herunder udbetaling af en ulempeerstatning på ikke under kr. 400.000.

Byggesagen på Østre Alle er en ulykkelig sag. Det er alene Nyt Gribskov og Socialdemokratiet, der bærer ansvaret for byggesagen. DF har forlangt byggeriet nedrevet og Venstre ville kun medvirke til et byggeri med højde og afstand til naboer efter de regler, der er gældende i byggelovgivningen. Det ville i praksis også betyde, at byggeriet skulle nedrives og laves helt om.

Borgmesteren har ikke på nogen måde været part i sagen. Alligevel har han interesseret sig for en løsning af sagen. Borgmesteren, eller byrådet, har ingen hjemmel til at udbetale kompensationer til naboer uden videre. Der skal anlægges et krav overfor kommunen, f.eks. om forkert sagsbehandling eller lignende. Jeg er vidende om, at borgmesteren har opfordret naboerne til at kontakte egen rådgiver (typisk en advokat) med henblik på en vurdering af anlæggelse af eventuelt erstatningskrav overfor kommunen.

Naboerne har ikke benyttet sig af denne rådgivning fra borgmesteren.

Derfor er der ingen aktuel sag på byrådets bord og på denne baggrund er det derfor ikke rimeligt at kritisere borgmesteren for manglende handling i sagen. Han har forsøgt at finde en løsning, men uden held.

Endelig omtaler Steen Folke Nielsen borgmesterens rolle i salget af Pyramiden og Det gamle Rådhus.

Jeg og de fleste andre opfatter oppositionens rolle i dette spørgsmål som politisk fnidder på lavt niveau.

Byrådet har fået en fyldig orientering om det passerede flere år tilbage og det er min helt bestemte opfattelse, at borgmesteren ikke på nogen måde er i nærheden af inhabilitet i salget af de pågældende ejendomme.

Hele sagsforløbet afdækkes efter oppositionens ønske for tiden i KL og her forventer byrådet at få en rapport i løbet af kort tid.

Denne rapport vil blive offentliggjort så snart den foreligger.

(Efter indsendelse af dette debatindlæg har KL i en rapport renset borgmesteren for de beskyldninger, oppositionen har fremsat, red)