20. august 2017
Det er kommunekassen, og ikke borgmesteren personligt, der skal betale erstatning og sagsomkostninger på grund af det ny hus i Annisse. Foto: Karl Erik Frederiksen.
Det er kommunekassen, og ikke borgmesteren personligt, der skal betale erstatning og sagsomkostninger på grund af det ny hus i Annisse. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En gratis omgang for borgmesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gratis omgang for borgmesteren
Debat Gribskov - 15. maj 2017 kl. 12:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Af Peter Rixen
Løgelandsvej 27

3200 Helsinge
Vedrørende byggesagen Kirkestræde 5 i Annisse:

Selve sagsbehandlingen i byrådssalen (24. april, red.) foregik meget fornuftigt og sagligt. Stemningen var lidt trygget og anspændt, da denne sag ikke kun handler om selve byggesagen, men måske i højere grad om respekten for borgernes principielle demokratiske rettigheder meget tæt på det komne kommunalvalg til efteråret.

Alle partner erkender, at der er udarbejdet en bevarende lokalplan for Gammel Annisse. Alle erkender, at der burde have været en partshøring til de lokale beboer og deres forening. Alle erkender, at der er begået en stor fejl fra embedsværkdets side. Der er tvivl om, at bygherren har været i "god eller ond tro" i selve sin adfærd. Alle beklager denne sag. Nogle mener, at hele sagsbehandlingen har undergraver den folkelige opbakning og respekt for selve den demokratiske proces (der var helt fuldt på tilhørepladserne i byrådssalen). Et flertal i byrådet mener, at nu skal sagen have sin afslutning - trods diverse fejl, ellers kan den fortsætte i årevis. Alle de ekstra ønsker fra bygherres side på selve ejendommen, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, afvises nu.

Man kan spørge, om en anden løsning ikke ville være bedre trods alt. Nemlig, at sagen tages om igen, nu da der er lavet en fejl i sagsbehandlingen. Det kommer til at koste erstatning til bygherren. Find nu beløbsstørrelsen, så vi ved, hvad vi taler om. Jeg vil tro, at det er inden for én million? Bygningen, som står i dag er jo langt fra færdig. Der er støbt gulve og rejst nogle jernstolper samt tag, men uden plader på taget og diverse sten. Dele af huset kan tages ned og bygges op igen.

Jeg har talt med flere borgere fra Annisse, der siger, at hvis huset blot var i samme niveau som tidligere med en mindre tagregulering, så var der slet ikke de problemer, vi ser i dag. Altså en terræn egulering. Højden på den nuværende grund tages væk, og bygherren vil stadig have den samme smukke udsigt. Placeringen på grunden er accepteret, så resultatet ville blive, at alle de berørte borgere i Annisse og bygherren vil kunne være glade og se hinanden i øjnene og komme videre alle sammen i fællesskab. Gribskov Kommune vil også komme videre på en god måde, idet de vil få nogle tilfredse borgere, som alt andet lige," vil løfte på hatten" og sige, at deres indsigelser var på sin plads, og der er taget de rette hensyn, som man bør (den bevarende lokalplan) m.m. Så resultatet er til at leve med til trods for de fejl fra embedsværkets side, som kommer at koste nogle dumme penge, men demokratiet har virket, og det er godt.

I dag står sagen, at både den nuværende bygherrer samt de borgere i Annisse, der mener, at deres hus vil blive mindre værd ved eventuelt fremtidigt salg grundet det nye hus' placering og konstruktion, vil på sigt komme til at koste Gribskov Kommune langt flere penge i erstatninger, end hvis man kunne koncentrere sig om den før nævnte løsning. Nu er stemninger imellem partnerne dårlig og uforløst, ja, det unge par kommer aldrig til at blive en del af det fællesskab, der findes i Gammel Annisse, hvilket absolut ikke er ligegyldigt, men meget trist og ganske uværdigt for et demokratisk fællesskab.

Borgmesteren rejste sig på byrådsmødet og tog det fulde ansvar for sagens gang . Han anbefalede de borgere, der på sigt ønsker at gøre et erstatningskrav gældendefor deres ejendoms faldne salgspris/vurdering på grund af den nye ejendoms placering og udseende, huske at tage en advokat med på råd (det koster mange penge) og så komme med sagerne.

Det ser og lyder ansvarsfuldt med patos og det hele, men det er jo lidt af en gratis omgang, for det er jo ikke ham personligt, der skal betale eventuelle erstatninger, men penge fra kommunens kasse, som er borgernes penge.

Jeg håber for denne sags løsning, at det stadig er muligt, at alle parter i sagen på baggrund af hele sagsforløbet og den erkendelse, der er kommet hen af vejen, at finde hinanden i en mere åben dialog og komme frem til en mere fornuftig og medmenneskelig løsning.