23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afslut nu den gamle byggesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afslut nu den gamle byggesag
Debat Gribskov - 29. september 2017 kl. 13:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Af Steen Folke Nielsen
Baune-Mosen 3.

Rågeleje

Kommentar til indlæg af Annie Thomsen i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk/gribskov vedrørende vyggesagen Østre Allé 53 i Gilleleje:

Det ville klæde borgmesteren at få den sag afsluttet på hæderlig vis med en klar undskyldning til de berørte naboer inklusiv en erstatning på ikke under 400.000 til hver af de berørte ejendomme.

Når man nu læser, at samme borgmester har bragt sig i bad standing med hensyn til hans medvirken vedrørende salget af Pyramiden m.m., og hvor han nu har brug for en meget hurtig afklaring af sin andel i den sag, ville det da være en mægtig god idé at få gjort rent bord i hans dårlige sager. Nu inden vi skal genvælge ham til det job, han sikkert sætter meget højt.

Men han er jo ikke den eneste potentielle borgmesterkandidat, der har noget, der skal ud fra gulvtæppet. Også Morten Ulrik Jørgensen (Nyt Gribskov) har gjort sig uheldig bemærket ved sin medvirken i såvel Østre Allé-sagen, og ved sin springen fra standpunkt til standpunkt for helst kun at være med ved bordet, når det går godt.

Der bliver rigtig meget, der skal "afregnes" til november. Personligt har jeg de sidste valg stemt på Jannich Petersen (V), som jeg oplever som hæderlig og ordentlig. Men jeg forstår ikke, hvordan han kan "lægge" ryg til den politik, der er ført i den forgangne valgperiode. Jeg synes vi har så meget at være stolte af og glædes ved i vores Gribskov Kommune. Men hvor er det trist, at det nu er endt i et sandt netværk af indspisthed og lokumsaftaler, hvor den smarte klarer sig igennem ved dispensationer, kende nogen, træde på andre og mele egen kage.

Det er måske ikke nyt, men det er trist.