18. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os få en ny S-buslinje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os få en ny S-buslinje
Debat Frederikssund - 22. september 2017 kl. 09:37
Af Dan Hoffgaard, Borgernes Liste Frederikssund, Fagerholtvej 4A, Ferslev, 4050 Skibby:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har igennem flere år været talt meget om en mulig S-buslinje Holbæk - Frederikssund - Hillerød, gennem årene bare kaldet for linje 700S.

Jeg har været buschauffør i næsten 37 år og har arbejdet en hel del med køreplaner gennem mange år,

i de seneste år specielt på Hornsherred, og kan som regel se diverse problemer ud fra et chauffør- og borgersynspunkt.

Jeg har i de senere år fået sat en hel del fingeraftryk på køreplanen på Hornsherred - efter min mening dog ikke nok.

Jeg kæmper for at borgerne på Hornsherred skal få en bedre offentlig transport.

Derudover mener jeg også, at en linje som 700S vil kunne blive en rigtig god linje, og jeg har derfor ikke bare kunne lade den ligge, men har arbejdet lidt videre med tanken, og det er nu endt ud i at jeg er ved at lægge sidste hånd på første udkast til et linjeforslag til 700S.

Linjen vil kunne forbinde uddannelsessteder, hospitaler og arbejdspladser i de tre byer Holbæk, Frederikssund og Hillerød med videre.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at linje 700S vil kunne blive en bragende succes alle fire kommuner.

Min plan er, at linjen vil kunne starte op i 2020 (måske endda før), da det forventes at Kronprinsesse Mary's Bro vil stå færdig ultimo 2019.

Ultimo september 2017 vil jeg sende mit første udkast til Region Hovedstaden og Region Sjælland med kopi til Jer.

Jeg håber derfor at alle fire kommuner vil bakke op om mit projekt 700S.