20. oktober 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolestart - hvem har nøglerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolestart - hvem har nøglerne?
Debat Faxe - 04. august 2017 kl. 10:02
Af Michael Rosendahl Troelstrupvej 3, Haslev nr. 2 på Venstres liste til kommunalvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så går sommerferien på hæld og vores børn tager hul på et nyt og spændende skoleår. Jeg har selv en datter, som har første skoledag i 0. klasse og som gælder sig utroligt meget til at komme i gang.

Hvad er det så for en skole der venter vores børn?!

For mig at se, er det en skole, som vi et godt stykke hen af vejen kan være stolte af og glade for. Men der er også plads til forbedring! Der er stadig for mange, som forlader skolen uden de basale faglige kompetencer. Det kan vi ikke være bekendt!

Henover sommeren har der været politikere ude og sige, at der skal gives et løft til udskolings-området, så vores børn og unge har et højere fagligt niveau når de forlader skolen.

Jeg har en klar ambition om, at flere af vores børn og unge skal være bedre til at læse, skrive og regne når de forlader skolen og er derfor ganske enig i ambitionen om et fagligt løft. Men hvorfor vente med at sætte ind på det faglige niveau til udskolingen?

Vi skal sætte ind allerede ved skolestart. Vores børn skal have en succes oplevelse allerede fra start og skal ikke vente til udskolingen med at blive hjulpet med eventuelle udfordringer. I de første skoleår skal vi være tættere på barnets faglige udvikling og være klar med målrettet støtte, så udfordringer kan afhjælpes hurtigst muligt.

Jeg er derfor ærgerlig over at f.eks. læsevejledningen nedprioriteres i indskolingen og at der ofte er alt for mange elever i klasserne, så både de fysiske rammer og lærerne er udfordrede. Det kan vi gøre bedre.

Lærerne er vores nøgle, når det handler om, at give vores børn og unge et fagligt løft i skolen. Jeg møder mange dygtige og engagerede lærere på mine børns skoler. Vores lærere skal vi udvikle, fastholde og tiltrække flere af. Vi skal derfor tilbyde vores lærere bedre mulighed for løbende kompetence udvikling med efteruddannelse og målrettede kurser.

Jeg mener, at en skole i topform står på 3 ben, som samlet sikrer den bedste undervisning. Vi skal have lokaler, undervisningsmaterialer og klassekvotienter i orden. Dernæst er det målrettede indsatser, når der er behov for at supplere undervisningen undervejs i skoleforløbet - f.eks. læsevejledning. Det 3. ben er motiverede lærere med værktøjskassen i orden.

Jeg ønsker alle en god skolestart - både elever, lærere, forældre - og vores nye 0. klasser.