21. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SFO'er har nøglen til trivsel i skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SFO'er har nøglen til trivsel i skolen
Debat Faxe - 12. oktober 2017 kl. 20:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Tak til John Hesager Langhorn for gode betragtninger over, hvordan vi gør folkeskolen bedre. Vi er i BUPL helt enige i, at der bør sættes flere ressourcer af, som kan støtte børnenes skoleparathed, styrke deres sociale færdigheder og støtte klasser, der er socialt udfordret. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an?

I BUPL mener vi, at børnenes fritidsliv er nøglen til børnenes trivsel i folkeskolen. Og det synspunkt støtter forskningen på området:

Forskningen viser, at børn og unge, som deltager i fritidstilbud med fokus på deres personlige og sociale kompetencer, forbedrer deres selvopfattelse, tilknytning til skolen, sociale adfærd og faglige præstationer. Desuden styrker fritidsinstitutionerne børnenes generelle udvikling og faglige færdigheder.

Desværre har vi de senere år - blandt andet med folkeskolereformen som påskud - set en stigende tendens til, at kommuner nedprioriterer skolefritidsordningerne. Åbningstiden bliver kortere, medarbejderne færre, og kvaliteten daler. En ny undersøgelse fra BUPL viser, at 70 procent af pædagogerne ikke har tid at være nærværende overfor børnene i SFO'er og klubber og ikke kan give den nødvendige støtte til sårbare og udsatte børn i fritidsinstitutionen.

Samtidig ser vi, at stadig flere børn stopper med at gå i SFO. Og det er hverken til gavn for det enkelte barn eller for skolen.

Skal vi for alvor vende udviklingen i folkeskolen er det nødvendigt, at vi ser børnenes liv som en helhed. Og her kan en SFO med forsvarlige normeringer, uddannet personale og fagprofessionel ledelse gøre en forskel. Det handler om at skabe trivsel. Uden trivsel ingen læring.

Der er derfor sammen med de mange gode forslag fra John Hesager Langholm gode grunde til, at det kommende byråd giver kommunens fritidstilbud et løft.

Joakim Rex Blankschøn
Faglig sekretær, BUPL Sydøst

Kirketorvet 11
4760 Vordingborg