20. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lidt for godt til at være sandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidt for godt til at være sandt
Debat Faxe - 24. juli 2017 kl. 14:23
Af Christina Birkemose P.C. Davidsens Vej 12 Haslev, Socialdemokratisk kandidat til byrådet i Faxe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Folkeparti og Eli Jacobi Nielsen foreslår 8. juli 2017 at sænke skatten i Faxe kommune. Det er nu en gang sådan, også med DF's forslag, at hvis noget lyder for godt til at være sandt - så er det som regel heller ikke sandt.

Mens Dansk Folkeparti er klar til at love skattelettelser, har vi i Faxe kommune borgere, vi aldrig hører fra, simpelthen fordi de lever helt almindelige liv, hvor de har travlt med almindelige gøremål som arbejde, indkøb, hente børn og lave mad - og næste dag står de op og gør det hele forfra. De mennesker, der lever disse liv, er blandt andre dem, der arbejder på vores plejehjem og skoler. Her giver de vore børn uerstattelig omsorg og læring i de vigtigste år af et menneskes liv - barndommen - og de tager vare på vores ældre, som ikke kan tage vare på sig selv, og som vi heller ikke selv kan tage vare på længere.

Det er disse mennesker i arbejde, DF med sin skattelettelse vil spare på. For hver krone skatten sænkes, skal vi evne at se endnu et sæt varme hænder for os, der forlader vores vigtige plejehjem og skoler.

Plejehjem og skoler er om noget en del af vores kernevelfærd.

Dansk Folkeparti overrasker med dette forslag om at sænke skatten - normalt er DF repræsentant for »giv mig, giv mig«- mentaliteten, men derfra og til at sige at man ikke længere vil sikre finansiering af velfærdssamfundet, hænger ikke sammen.

Som socialdemokrat finder jeg, at det er på tide at lukke grænserne for, hvad DF og andre borgerlige partier får lov at gøre mod danskernes tryghed i hverdagen.

Meningen med velfærd som for eksempel skattefinansieret uddannelse, offentlig transport og gratis lægebesøg, har aldrig i sig selv været at tjene penge på det;

Velfærd er derimod noget vi har, fordi det tjener os som samfund.