18. oktober 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervslivet er en vigtig samarbejdspartner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervslivet er en vigtig samarbejdspartner
Debat Faxe - 10. oktober 2017 kl. 10:02
Af Michael Rosendahl Troelstrupvej 3, Haslev Nr. 2 på Venstres liste
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi har mange dygtige og driftige erhvervsfolk i Faxe Kommune - og dem skal vi sætte pris på! Vi skal understøtte med en hurtig og smidig sagsbehandling, let og enkel indgang til kommunen og et tæt samarbejde om vores erhvervsudvikling.

Gang på gang skal vi læse nedslående erhvervsklimamålinger fra Dansk Industri og Dansk Byggeri, hvor vi er placeret på en plads i 80erne ud af 98 kommuner.

Erhvervslivets bekymringer og den dårlige rating skal tages seriøst. Det skal ikke negligeres ved at påstå, at der er fejl i målingen eller nogen må have misforstået noget.

Jeg vil arbejde for, at vi får lavet en brugbar undersøgelse af erhvervsklimaet i Faxe Kommune. Vi skal identificere de områder, hvor erhvervslivet ser de største udfordringer og så have lagt en målbar og konkret plan.

Finansiering til investeringer kan ofte være et problem for de mindre og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at kommunen har fingeren på pulsen og har en tæt dialog med de pengeinstitutter, der engagerer sig her i kommunen.

Desuden bør kommunen også overveje selv at benytte de pengeinstitutter, der ønsker at placere sig i kommunen.

En vigtig opgave venter byrådet!