28. maj 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der en tredje vej?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der en tredje vej?
Debat Faxe - 07. maj 2017 kl. 14:05
Af Sean Littlewood Spidskandidat til byrådet for Radikale Venstre i Faxe Præstøvej 38, Faxe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den offentlige og politiske debat om hvorvidt Faxe Kommune skal kautionere for lån til privatskoler eller øge tilskud til offentlig transport af privatskolernes elever, er der stort set to lejre.

Den ene lejr mener, at kommunen bør yde en større økonomisk indsats i forhold til friskoler og privatskoler.

Den anden lejr mener, at det ikke er kommunens opgave.

Der er selvfølgelig mange nuancer i disse to positioner, men for argumentets skyld har jeg valgt at forsimple dem.

Måske er det på tide at vælge en tredje vej og undersøge muligheden for at skabe et stærkt partnerskab mellem kommunen, folkeskolen og privat- og friskoler, således at vi ser hinanden som en del af et kommunalt fællesskab.

Et sådant partnerskab vil kræve indrømmelser fra alle sider, men det vil nok også være med til at styrke kommunens profil som en stærk uddannelseskommune.

Man kunne for eksempel drøfte øget økonomisk støtte til privatskolerne , fx til transport, lånegarantier, mm - mod at privatskolerne afleverer deres elever til folkeskolen, når de når 7. klasse eller overbygnings-alderen. På denne måde, skabes der grundlag for at bevare folkeskolerne i de mindre byer, såsom Karise. Det er bare en idé. Måske er der andre.

Det er ikke sikkert, det er den rigtige vej at gå, men det er værd at tage diskussionen.