26. marts 2017
Der er faktisk masser af plads til at opsætte en overdækket bænk på Faxe Kommunes næststørste busholdeplads, ubegribeligt at det - foreløbigt - har tage over et halvt århundrede! Foto: Jesper Petersen
gallery icon

Se billedserie

Der er faktisk masser af plads til at opsætte en overdækket bænk på Faxe Kommunes næststørste busholdeplads, ubegribeligt at det - foreløbigt - har tage over et halvt århundrede! Foto: Jesper Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De kolde numsers busholdeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De kolde numsers busholdeplads
Debat Faxe - 20. marts 2017 kl. 16:08
Af Jesper Petersen Søtorupvej 5, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom Haslevs busholdeplads er kommunens næststørste, er der ingen mulighed for at sidde ned med tag over hovedet ved holdepladserne på Stationsvej.

I årevis har folk måttet stå sig trætte, og ofte også våde, på et smalt og langt fortov langs jernbanelinjen, delt med almindelige fodgængere. Dem med de mindste numser kunne med lidt held sidde på en smal - og oftest kold - betonkant mellem fortov og et gammelt jernhegn ind mod jernbanen.

For et par år siden gav hæftningerne i bunden af et af jernhegnet sektioner efter for de siddetrængende buspassagerers vedholdende pres. Og for nogle måneder siden blev endnu en hegnsektion mast løs i bunden.

Alle numsestørrelser kan nu sidde ned, mens de venter på bussen. Hvis de vel og mærke ikke er bange for at få nedkølet rumpen samt pletter på tøjet fra det gamle, rustne jernhegn, der dingler frem og tilbage i de tilbageværende hæftninger i toppen.

Forleden skulle min søn og jeg med 263'eren fra Haslev til Faxe for at komme til tandlæge. Henne på betonkanten sad en midaldrende mand med næsen dryppende ned mellem benene på fortovet i det kølige martsvejr.

- Jeg synes godt at de kunne sætte en bæk op her, bemærkede han da vi snakkede om de elendige siddeforhold.

- Jeg synes det er for ringe, udbrød en kvindelig buspassager, der ankom næsten samtidig med bussen - måske for at undgå at få trætte ben af at stå og vente, eller kold numse ved at sidde ned.

- Og utroligt, når man tænker på at de kan finde penge til at ombygge torvet flere gange, tilføjede kvinden.

- Folk har ødelagt hegnet, men det har de været nødt til.

Vi enedes om at det nok er fordi dem, der bestemmer selv aldrig tager bussen.

I Faxe Kommune vedgår konsulent Hans Ege-Møller, at busholdepladsen »slet, slet ikke lever op til den standard vi gerne vil ha´«.

Han oplyser samtidig, at kommunen netop har bevilget penge til at der etableres en helt ny busholdeplads/-terminal ved Haslev Station, der også indbefatter overdækkede siddepladser.

Arbejdet forventes at gå i gang til næste år.

Indtil da vil Haslevs hårdt prøvede busrejsende nok blive glad for en overdækket bænk, som burde kunne opsættes hurtigt.