19. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunekassen er snart tom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunekassen er snart tom
Debat Egedal - 11. oktober 2017 kl. 14:01
Af Kandidat for LA til KV17 Steffen Sjørslev, Nybøllevej 9a, 2765 Smørum, skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Egedal: Politikerne er tilfredse med deres budget, selv om det betyder, at de i nærmeste fremtid sætter Egedal kommune i en økonomisk pine. Der mangler 50 millioner kroner i budgettet og niveauet i kassebeholdningen er markant under byrådets målsætning.

Hvordan er vi endt i sådan en situation, hvor byrådet på fire år har øget udgifter så meget, at kassebeholdningen er skrumpet ind til en brøkdel. Det nuværende byråd har haft fire år til at rette op på økonomien, men vi kan i stedet se frem til, at kommunekassen kommer til at ligge langt under målsætningen frem til 2021. Økonomisk ansvarlighed er tilsyneladende ikke et tema i det nuværende byråd.

Borgmesteren sagde, at valgkampen ikke måtte have indflydelse på budgetforhandlingerne, men budgettet minder mest af alt om et statement om, at man bør stemme på dem, fordi så bliver pengene ved med at komme.

Det nuværende byråd skriver i deres budget : »der ligger således en stor opgave for det kommende byråd i at sikre en økonomi, der balancere, så afdrag, indskud i SOLT og investeringsbehovet kan finansieres af driftsoverskuddet.« Sådan slutter budgetaftalen, og det må være en erklæring fra den siddende kommunalbestyrelse, at de ikke evnet at udarbejde et økonomisk ansvarligt budget.